Else Pedersen

Pædagogmedhjælper, Selling Børnehus

Kommunerne har fået flere penge til daginstitutionsområdet, men os på gulvet kan ikke mærke det. Det er især inklusionsbørnene, det går ud over, når normeringen er lav. Det er børn med sprogudfordringer og børn, der måske har en diagnose. De har brug for ekstra tryghed og en-til-en opmærksomhed, for eksempel via dialogisk læsning, hvor børnene er en del af læsningen. Det er rigtigt svært, når man er 3 voksne til 22 børn, så for mig er det vigtigste, at vi bliver flere medarbejdere.

Læs også: Udvalgsformand: ”Konsekvenserne ved besparelser er meget større, end vi politikere tror”

Ole Nielsen

Portør, Sygehusapoteket Fyn

Min hustru arbejder i en daginstitution, og jeg kan se, at de hele tiden får mere travlt. Før var der fire-fem børn pr. voksen, nu er det nærmere syv-otte.

Man kan se noget lignende på handicapområdet. Min svigersøns bror er på et bosted for handicappede, hvor de er to ansatte til alle beboerne om natten. Hvis en af dem bliver udadreagerende, er der kun en til at passe på resten. Kommunen skal gøre plads til de svageste i samfundet, så jeg ville give flere penge til daginstitutionerne og handicapområdet.

Jesper Frisk Pilebo

Serviceassistent, Sjællands Universitetshospital i Køge 

Min svigerfar bor i øjeblikket i en ældrebolig efter tre hjerneblødninger. Her får han hjælp til rehabilitering af mennesker, der er uddannede, og som kan lide deres arbejde. Min svigerfar gør det, han selv kan – han vil for eksempel gerne barbere sig selv, og mens han gør det, skifter de ansatte hans sengetøj. Jeg er så lykkelig for, at han er et sted, hvor tingene fungerer. Sådan er det desværre ikke alle steder, så jeg ville klart ansætte flere folk i ældreplejen og prioritere, at de er uddannede.

Læs også: Nul minutter til at give piller: ”Det er provokerende”

Mette Stilling

Husassistent, Holstebro Kommune

Jeg ville prioritere flere penge til folkeskolen, så lærerne og pædagogerne får bedre muligheder for at hjælpe børnene. Jeg har selv to børn, der går i tredje og syvende klasse, og de fortæller ofte om elever, der har det svært – børn med ordblindhed og diagnoser, og børn der bliver mobbet. Det gør ondt at høre om. Lærerne gør et godt stykke arbejde, men hvis der er sygdom, så sejler det. Jeg elsker, at vi har en folkeskole med forskellige børn, for det lærer børnene at rumme hinanden. Lærerne skal bare have ressourcerne til at håndtere det.

Læs også: Leder: Valg, velfærd og vilkår

Kenneth Erik Johansen

Beredskabsassistent, Roskilde Brandvæsen

Jeg ville slå på det, et kommunalt brandvæsen kan, og som vi gør i det beredskab, jeg kommer fra. Når man har et kommunalt brandvæsen, har man et stort råderum over sit beredskab. Jeg ville sørge for, at vi er bedst muligt forberedt ved at bruge råderummet på træning og opkvalificering. Klimaforandringerne tyder på, at vi skal være beredte på større katastrofer. Hvis vi slækker i en fredstid, er vi ikke klar i en krigstid. Brandvæsnet er en livsforsikring, som alle borgere betaler til. Når man betaler sin kommuneskat, får man et beredskab i et eller andet omfang, som er klar til at hjælpe 24-7 365 dage om året, og her er det vigtigste at få det bedste for pengene, hvilket er nemmest med medarbejdere, som kommunen selv 'ejer'.

Karsten Møller Andersen

Ambulancebehandler, Ambulance Syd

Når jeg henter min søn i børnehaven, kan jeg se, at personalet har travlt. De er kun 8 voksne til 70 børn. Det kan for eksempel betyde, at der næsten ikke er tid til overlevering, og det giver en uvished om, hvordan hans dag har været – så flere pædagoger er vigtigt for mig. Derudover ville jeg udbygge samarbejdet mellem sundhedsområdet og ældreplejen.

Et godt eksempel på det er, at en akutmodtagelseslæge kører med os ud på plejecentrene for at vurdere, om borgeren skal indlægges på sygehuset eller på plejecentret, hvor lægerne og akutsygeplejerskerne så kommer.

Lars Ræbild Lassen

Portør, Aalborg Universitetshospital

Jeg oplever, at kommunerne nærmest laver deres egne regler på handicapområdet. Jeg har selv et handicappet barn, og jeg føler indimellem, at alt med kommunen bliver trukket i langdrag, fordi de vil have os til at give op i forhold til den støtte, vi har ret til. Hvis jeg var borgmester, ville jeg stoppe med at spare på handicapområdet. Det er en sårbar gruppe, og der er ikke altid nogen til at tage kampen for dem.

Shaista Javaid

Rengøringstekniker, Rødovre Kommune

Hvis jeg kunne bestemme, skulle vi fastholde det fokus på rengøring, som vi har haft under corona. Rengøring har ikke været i søgelyset, før virussen ramte, men det blev tydeligt, at der var positive effekter af den øgede rengøring, herunder mindre sygefravær. Men de ekstra opgaver skal gå hånd i hånd med, at der ansættes mere personale. Under corona fik vi 16 midlertidige stillinger besat – det må vi tænke i igen. For hvis toiletterne igen skal rengøres to gange dagligt og ditto kontaktfladerne, har vi brug for flere hænder.

Martin Langemose

Beredskabsassistent, TrekantBrand, Station, Fredericia

Danmark har et af Europas billigste beredskaber. Jeg synes, målet må være at have det bedste. Vi er fire på en døgnvagt, jeg så gerne, at vi var seks. Ved udrykning skal vi nok få løst opgaven, men fysisk træning, vedligeholdelse og øvelser bliver til tider skubbet foran os. Det kan være vasketøjet fra en brand, der bliver rykket til i morgen, fordi der er en vigtig øvelse i dag. Dagen efter rykker man en øvelse, fordi tøjet skal vaskes. Hvis jeg var borgmester, ville jeg sørge for flere fuldtidsansatte for at sikre tid til opgaver og uddannelse.