"Og det skaber et pres på arbejdsmiljøet og de faste medarbejdere, der har haft meget overarbejde i løbet af sommeren for at levere en ekstra indsats for vores ældre, fordi vi ikke kunne dække ind med vikarer. Det er jeg dybt taknemmelig for," siger Bodil Kornbek og tilføjer:

 

Læs også: Leder: Valg, velfærd og vilkår

"Men det er ikke holdbart, for ingen kan holde til det i længden. Og hvis vi tror, at vi fortsat kan have medarbejdere, der bare skal arbejde over og over, så tror jeg, at vi vil se det, vi tidligere har set: at sygefraværet stiger. Den ydelse, vi leverer, bliver dårligere, og det skaber utilfredshed for medarbejderne, der oplever at må gå på kompromis med deres faglighed og viden," siger Bodil Kornbek.

 

 

"Ja, det gør det. Og det er derfor, at vi skal gøre status over de besparelser, vi har gennemført. Besparelser med for store konsekvenser skal ikke fastholdes. Dér må vi foretage den økonomiske investering, der er brug for," siger Bodil Kornbek og betoner vigtigheden af, at arbejdsmiljøet bliver løftet 'markant'.

 

"Vi skal skabe en ny ramme for samarbejdet mellem ledere og medarbejdere. Som politikere har vi et ansvar for at lytte efter, for konsekvenserne af besparelserne er meget større, end vi politikere forestiller os," siger udvalgsformanden.

 

 

"Har vi råd til at lade være? Det har vi ikke."

 

"Ja, alt for meget. Og det skyldes i bund og grund prioriteringer. Vi politikere prioriterer ikke ens. Jeg mener, at der er rig mulighed for, at vi kan gøre det bedre, og jeg synes ikke, at vi altid bruger de muligheder, vi har."

 

"Som sagt er der fornuftige besparelser, der handler om at tilpasse økonomien og kapaciteten til det behov, der er. Lige nu er der færre ældre og et mindre behov for eksempelvis plejeboliger. Yderligere besparelser skyldes nogle gange overholdelse af kommunens husholdningsbudget. Men andre gange er det et spørgsmål om politiske prioriteringer. Og set fra min stol burde vi have prioriteret anderledes, men det har der ikke været politisk flertal for. Som politiker må man bruge det flertal, der er, så godt som muligt."

 

 

"Det er svært, for der er ikke de hænder, der er brug for. Vi har et kæmpe problem med at få uddannet personale. Det er vigtigt at få større fokus på uddannelse, herunder voksenelevløn, opkvalificering af personalet, tid til opgaverne, og at vi anerkender medarbejdernes indsats."

 

"Vi skal også se på ledelse, for det har stor betydning for trivslen. At medarbejderne føler sig set og inddraget, og at der er faglig sparring. Måske andre faggrupper kan løse nogle af opgaverne, så der bliver mere tid til det sosu-faglige arbejde og samvær med de ældre. Jeg sidder ikke med de klare svar, men vi må i dialog med medarbejderne se, hvad vi kan gøre."

 

"Det hænger overhovedet ikke sammen. Det er det korte svar. Medarbejderne advarede os, men det blev alligevel vedtaget. Det var en kortsigtet løsning, hvor vi sparede nogle få penge. Det er et eksempel på en besparelse, vi skal rulle tilbage. Det var respektløst over for faget og den faglighed, medarbejderne har."

 

"Vi politikere ønsker en høj faglig kvalitet, men vi giver ikke medarbejderne mulighed for det. Der skal være tid til omsorg, men det er der simpelthen ikke i dag. Vi skal sørge for at rammerne om arbejdet er på plads, for ellers får vi et dårligere arbejdsmiljø, vi får større sygefravær, og vi får medarbejdere, der bliver slidte, mens vi samtidig ønsker at holde dem i længere tid."

 

 

"Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Forhåbentlig vil en ny kommunalbestyrelse se på ældreområdet med nye øjne. Vi skal have et tættere samarbejde med medarbejdere og ledere. Vi skal have faglige faste teams, medarbejderne skal have indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, bedre seniorordninger og mod til at diskutere løn. Vi skal blive meget mere lydhør overfor vores medarbejdere og ledere. Hvad er de gode løsninger? Og kan vi se nogle andre løsninger, end vi gør i dag? Vi politikere er ikke altid gode nok til at lytte," siger Bodil Kornbek.