Der er behov for, at flere gennemfører en uddannelse som enten social- og sundhedshjælper og -assistent. Derfor skal frafaldet på sosu-skolerne reduceres gevaldigt.

Det er et af hovedmålene i en ny 5-årig praktikaftale, som FOA har indgået sammen med regeringen, KL og Danske Regioner.

”Det er en god og mangeårig aftale. Det er vi glade for, for det giver forudsigelighed og sikkerhed omkring det optag, vi skal have. Nu har vi sørget for, at rammerne er der – nu skal vi sørge for, at de bliver udnyttet optimalt,” lyder det fra Torben Hollmann, sektorformand i FOA.

Med aftalen er alle, der starter på assistentuddannelsen i 2021 eller 2022, sikret en praktikplads under hele uddannelsen. Og det er ’altafgørende’, mener Torben Hollmann:

”Vi mangler mange til faget, så det handler om at få uddannet så mange som muligt. At være sikker på at have en praktikplads er et vigtigt signal til alle, der har en drøm om arbejde som social- og sundhedsassistent.”

”Når du starter, risikerer du ikke at stå efter en skoleperiode og ikke kunne komme videre, som man ser med andre uddannelser,” siger sektorformanden.

I KL er der også tilfredshed at spore. Aftalen er med til at sikre, at der kan gives den nødvendige pleje og omsorg til det stigende antal borgere med behov for hjælp i de kommende år, lyder det fra KL’s formand Jacob Bundsgaard.

”Frem til udgangen af 2022 siger vi til alle dem, der er interesseret i uddannelsen som social- og sundhedsassistent: ’Kom bare til os! Der er brug for dig! Vi skal nok sikre, at der er en læreplads’,” siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Stort frafald skal mindskes

I aftalen bemærkes det, at frafaldet på de to uddannelser er for højt. På assistentuddannelsen ligger frafaldet på 18 procent, mens det på hjælperuddannelsen er 13 procent.

Målet er at mindske frafaldet, så det for begge uddannelser kommer helt ned på 7 procent, som er det gennemsnitlige frafald på erhvervsuddannelser.

Hvis det skal lykkes er det nødvendigt at kigge på, hvilken virkelighed eleverne møder, når de kommer i praktik, pointerer Torben Hollmann.

”Vi kan ikke forvente, at alle elever er ens. Så længe, der er fremgang i deres læringskurve, så skal vi sørge for, at de får den hjælp og støtte, der skal til, og det skal vi være bedre til,” siger Torben Hollmann.

Han fortsætter:

”Det handler om at acceptere, at nogle elever skal hjælpes mere end andre. Det skal man have respekt for og være åben omkring på en arbejdsplads. Så det kræver også, at der er plads, tid og rum på arbejdspladserne, og det skal man som lokal leder sørge for, og så gå i dialog med sine medarbejdere, så man er rigtig dygtig til at tage imod nye elever,” siger Torben Hollmann og kalder det et ’fælles ansvar’, hvis målsætningen skal indfries.

I Danske Regioner er man klar til at tage ansvaret med at nedbringe frafaldet på sig:

”Med aftalen forpligter vi os alle på at nedbringe frafaldet på uddannelserne, og vi indleder et tættere samarbejde mellem regioner, kommuner og skoler om at bruge praktikpladskapaciteten bedst muligt,” siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Genvurderer antallet af praktikpladser i 2023

I den seneste praktikpladsaftale fra 2019 blev antallet af praktikpladser på de to uddannelser hævet med sammenlagt 30 procent.

Læs også: Ny aftale sikrer 3.000 flere sosu-praktikpladser

Med den nye aftale forbliver det antal uændret. Dermed er antallet af praktikpladser for social- og sundhedsassistentelever som minimum 6.000 årligt, mens antallet af praktikpladser til social- og sundhedshjælperelever som minimum er 3.000 hvert år.

Hvis der er flere social- og sundhedsassistentelever, end der er praktikpladser, er de kommuner, hvor der er mangel, forpligtet til at skabe det nødvendige antal praktikpladser, står der i aftalen.

Tilfredshed hos SOSU-skolerne

Hos Danske SOSU-skoler er formand Lisbeth Nørgaard grundlæggende tilfreds med den nye aftale om praktikpladser. Hun havde dog gerne set, at antallet af praktikpladser var blevet løftet, men glæder sig til gengæld over, at assistent-eleverne halvandet år frem er sikret en praktikplads.

”Det er et kæmpe cadeau, at vi for første gang siden uddannelsernes start kan fortælle eleverne, at de er sikret en praktikplads. Det er rigtig sejt, og det har stor indflydelse på, at man både har lyst og engagement til at gå i gang med uddannelsen. At man ikke oplever en udfordring efter at have gennemført grundforløbet, og så bliver låst, fordi man ikke bliver tilbudt en praktikplads. Det har også stor betydning, når vi skal rekruttere elever,” lyder det fra Lisbeth Nørgaard.

Der findes ikke et overblik over, hvor mange elever der har måtte opgive at færdiggøre uddannelsen på grund af manglende praktikplads. Men det har været en udfordring nogle steder i landet, fortæller Lisbeth Nørgaard.

Men der skal mere til end en praktikpladsgaranti, hvis målsætningen om at nedbringe frafaldet til syv procent skal lykkes, siger Lisbeth Nørgaard og nævner eksempler på, hvor uddannelsesforløbet skal forbedres:

”Der skal være initiativer, der retter sig mod elever med sproglige udfordringer. De skal støttes mere. Der er også brug for at kigge på praktikvejledningen, og at der fokuseres på overgangen fra skoleforløb til praktik, og også fra grundforløb til hovedforløb. Vi har generelt udfordringer med overgangene, som vi er meget optaget af, og vi glæder os til at arbejde sammen med kommunerne om at sikre øget gennemførsel.”

- Og med de initiativer, der allerede i iværksat og dem, der må være på vej, tror du så, at det er realistisk at nedbringe frafaldet til syv procent om fem år?

”Det er ambitiøst, og vi må sætte alle sejl ind på i fællesskab at nå dertil. Det er svært at gisne om, om vi allerede har fundet de rigtige initiativer, men vi er i tæt dialog, og vi vil arbejde hårdt for det,” siger Lisbeth Nørgaard.

For at tiltrække flere til uddannelserne er initiativer som 110 % dagpengesats til ledige og løn allerede på grundforløbet til elever over 25 år iværksat.

Effekten af indsatserne kendes endnu ikke. Derfor mødes parterne bag aftalen igen i foråret 2023 for at se på, om der er behov for at justere antallet af praktikpladser.

Anden aftale sikrer 1000 flere ansatte

En anden aftale, der også skal styrke ældreplejen, faldt på plads i sidste uge – nemlig udmøntningen af den såkaldte velfærdsaftale fra december sidste år.

Aftalen giver kommunerne økonomi til at ansætte 1000 nye medarbejdere på betingelse af, at de samtidig sender et tilsvarende antal ufaglærte medarbejdere i uddannelse som enten social- og sundhedshjælper eller -assistent.

”Nu skal kommunerne lave en masse uddannelsesaftaler med de ufaglærte ude på arbejdspladserne. Når de starter på uddannelse, bliver de erstattet af en af de 1000 nye medarbejdere, og på den måde bliver fagligheden på ældreområdet løftet. Det kommer selvfølgelig til at tage noget tid, men det er den rigtige måde at gøre det på,” siger Torben Hollmann.

Et skridt i den rigtige retning

På FOAs facebookside har flere udtrykt skepsis omkring, hvorvidt det overhovedet er muligt at skaffe de ekstra medarbejdere. Men Torben Hollmann er ikke bekymret.

”Vi kan godt skaffe 1000 ekstra, for det er jo ikke 1000 færdiguddannede, der skal findes. Det lykkedes at skaffe utroligt mange podere på kort tid. Det handler ikke kun om løn, og vi skal passe på med at tale faget ned. Jeg vil sige, at det er federe at arbejde i ældreplejen end som poder,” siger sektorformanden.

FOA har tidligere beregnet, at der er brug for 1,5 mia. kroner til at genoprette ældreplejen. Derfor er aftalen ifølge Torben Hollmann kun ’et skridt i den rigtige retning’:

”Det her er en start. Vi skal bruge 1,5 milliarder til at genoprette ældreområdet på mange parametre. Den her aftale gør ikke, at der ikke fortsat er meget andet at gøre for at sikre en bedre kvalitet. Det handler blandt andet om visitering, ledelse og omorganisering, men det må komme senere hen.”