Vi kommer til at mangle flere tusinde social- og sundhedshjælpere og -assistenter i fremtiden. Derfor bliver det med lys og lygte ledt efter redskaber, der kan få flere til at søge ind på sosu-skolerne.

Én løsning er forhøjet dagpengesats på 110 procent til ledige over 30 år, som vælger at starte på uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller -assistent.

Den løsning var resultatet af en politisk aftale i sommer, efter mange var blevet ledige som følge af coronakrisens første bølge tilbage i foråret sidste år. Udover de to social- og sundhedsuddannelser indeholder aftalen også en række andre erhvervsuddannelser med mangel på faglært arbejdskraft som serviceassistenter og rengøringsteknikere.

54-årige Søren Stokholm Lauridsen er en af dem, der har haft glæde af den nye ordning. Først på sommeren mistede han sit job som receptionist på Hotel Legoland. Nu sidder han i stedet på skolebænken på SOSU-skolen i Kolding og stræber efter at blive social- og sundhedsassistent.

Efter Søren var blevet ledig, spurgte jobkonsulenten, om han havde mod på at afprøve en praktikperiode i hjemmeplejen. På grund af corona blev praktikken kun en uge i stedet for tre, men det var nok til at overbevise Søren:

”Jeg fik hurtigt smag for det og lyst til at søge ind på skolen. Jeg kunne jo se, hvor vigtigt arbejdet var for de ældre. At tale med dem og hjælpe dem. Det gjorde dem i bedre humør, og jeg kan godt lide at gøre folk glade, så jeg faldt for det.”

Han er overrasket over den kompleksitet og store krav til viden om alverdens forhold, som uddannelsen kræver.

”Det, jeg lærer på skolen, er vildt spændende. Der er så mange ting, man kommer ind på, som man tager for givet, men som vi bliver klogere på og forstår på et nyt niveau. Jeg er for eksempel selv diabetiker, men da vi blev undervist om diabetes, lærte jeg ting, som jeg ikke en gang selv vidste,” siger den kommende social- og sundhedsassistent.

For kort tid siden blev han kontaktet af Hotel Legoland, der ville høre, om han ville tilbage i et job som receptionist.

”Men det sagde jeg pænt nej tak til. Jeg vil hellere være assistent, og her er jobmulighederne og jobsikkerheden også meget bedre,” siger han.

Glæde hos sosu-skolerne

Hos Danske SOSU-skoler er forventningen, at ordningen sammen med andre initiativer vil medføre betydeligt flere elever på uddannelserne.

”Det er meget positivt, at det er lykkedes af få rekrutteringsdagsordenen bredt ud, hvor ordningen med 110 procents dagpengesats er en del af paletten. Derudover vil en mulighed være, at alle elever over 25 år fra sommer få løn allerede på grundforløbet. Det er med til at skabe større incitament for at kigge vores vej, og det er vi taknemmelige for, for vi har i den grad brug for alt, der kan understøtte lysten til at starte på en sosu-uddannelse,” siger Lisbeth Nørgaard, der er formand for Danske SOSU-skoler.

- Er du ikke bekymret for, om nogen starter på uddannelsen af ‘forkerte grunde’?

”Ligesom alle andre uddannelser kan vi se, at der er nogen, der undervejs finder ud af, at det ikke var det rette for dem. Men det er vigtigt at sige, at vi med krav til kompetencer og kvalitet på uddannelsen får afklaret, om folk rent faktisk skal være i faget. Og jeg er sikker på, at dem, der kommer ud i den anden ende, er de rigtige,” siger Lisbeth Nørgaard og fortsætter:

”Så vi glæder os i stedet over, at flere voksne får lyst til at skifte branche. Særligt i en tid, hvor nogle brancher har det svært som eksempelvis hotel- og restaurationsbranchen. Vi ser, at dem, der kommer derfra kan noget med mennesker, som gavner i social- og sundhedsfaget. De er gode til at kommunikere og udvise empati og forståelse.”

Hvor mange flere, der mere præcist er startet på sosu-skolerne på grund af den nye ordning, kan Lisbeth Nørgaard ikke svare på.

I Søren Stokholm Lauridsens klasse er de 21 elever, og Søren skyder på, at mere end halvdelen er ’i samme båd’ som ham.

”Der er kun enkelte på SU, men de har heller ikke samme alder som os andre,” siger han.

”Nok ikke helt tosset til faget”

Søren er bevidst om de fordomme, der er forbundet med faget. Selv har han kun fået positive bemærkninger med på vejen.

”Der er mange, der ikke ved, hvad faget rent faktisk drejer sig om. Og jeg var jo ikke klogere selv. Det er også derfor, at det er vigtigt, at faget bliver omtalt bedre, for sosuerne gør et kæmpe stykke arbejde, og det er ærgerligt, hvis det arbejde bliver negligeret,” siger han og fortsætter:

”Min egen omgangskreds siger, at det er sejt gået, og at jeg bliver god til jobbet, fordi jeg kan snakke med alle,” siger Søren, der allerede har fået et vigtigt skulderklap i arbejdet:

”Da jeg var i praktik, var vi ude hos en, der var meget demensramt. Han kunne ikke huske, når familien havde været der, men efter bare fire dage, spurgte han efter mig. Mig kunne han åbenbart godt huske. Der tænkte jeg, at jeg nok ikke er helt tosset til det her fag.”