Siden seniorpensionen trådte i kraft 1. januar 2020, har næsten 11.000 personer fået tilkendt ydelsen. Det viser data fra jobindsats.dk. Samtidig øges antallet af almindelige førtidspensionister. Det er godt for dem, der er syge og kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men skidt for de pensionskasser, de er kunder i.

En del af pensionsordningerne er nemlig forsikring mod tab af erhvervsevne. Derfor koster det øgede antal førtidspensionister i alle pensionskasser, men PenSam rammes særligt hårdt, fordi FOAs faggrupper har mange fysiske og psykiske belastninger på jobbet.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

”Ulighed i arbejdsvilkår er et samfundsproblem, som dem med nedslidende job selv betaler en del af regningen for. Vi har kun de samme penge at gøre godt med, så ekstra omkostninger til forsikringsordninger påvirker alderspensionen for alle i PenSam. Det er ikke rimeligt,” siger Torsten Fels, der er administrerende direktør i PenSam.

Høj andel af førtidspensionister

I 2019 udgjorde andelen af førtidspensionister i PenSam 0,36 procent, og social- og sundhedsansatte har den højeste andel. Det viser beregninger fra PenSam. Til sammenligning er gennemsnittet blandt alle erhvervsaktive danskere kun 0,21 procent. Læger og andre højtuddannede har meget få førtidspensionister. Sygeplejersker ligger pænt under befolkningsgennemsnittet, mens for eksempel murere ligger en smule over.

Seniorpensionister får samme ydelser i PenSam som andre førtidspensionister, oplyser Torsten Fels. Det drejer sig om tre forskellige slags:

• Éngangsydelse på 140.00 kroner (som dog ikke udbetales, hvis førtidspensionering sker mindre end fem år før folkepensionsalder)
• Supplerende ydelse til det offentliges udbetaling af førtids- og seniorpension (beløbet afhænger af den konkrete PenSam-ordning)
• PenSam betaler pensionsbidrag for førtidspensionisterne frem til deres folkepensionsalder.

Seniorpension årsag til stigning

Fra 2018 til 2020 blev det årlige antal nye førtidspensionister i PenSam næsten fordoblet (fra 787 til 1520 personer). I løbet af det seneste år (marts 2020- marts 2021) er antallet steget med 51 procent, for de 60-65-årige med 158 procent. I første kvartal af 2021 udgjorde seniorpensionisterne mere end halvdelen af alle nye førtidspensionister i PenSam (57 procent)

Læs også: Hvor meget stiger min løn? Her får du svaret

”Det er åbenlyst seniorpensionen, der lige nu forklarer den voldsomme øgning af førtidspensionister, og det er rigtig godt, at flere får en værdig tilbagetrækning. Men når det går ud over alderspensionen, har vi et problem. PenSams forbrugergrupper, der er valgt af kunderne, ønsker, at flest mulige midler går til alderspension,” siger Torsten Fels. 

En løsning kunne være at reducere ydelserne til førtidspensionisterne, men Torsten Fels mener, at det først og fremmest er en samfundsopgave at skabe mere pensions-fairness for faggrupper med nedslidende arbejde.

”Det offentlige bør betale mere til førtidspensionisterne, så man kan droppe de supplerende ydelser fra pensionskasserne”, siger han og peger på, at Pensionskommissionen, som blev nedsat samtidig med vedtagelsen af den nye seniorpension, kan kikke nærmere på den slags muligheder.

Hårdt arbejdsmiljø slider ned

FOAs formand Mona Striib har også forhåbninger til det arbejde, som Pensionskommissionen (”Kommission om tilbagetrækning og nedslidning”) skal levere i starten af 2022.

Læs også: Ret til tidlig pension: Det betyder regeringens udspil for dig

”Jeg krydser fingre for, at kommissionen kan løse den slags samspilsproblemer, som flere førtidspensionister giver i pensionskasserne. En flot utopi kunne også være solidaritet på tværs af pensionskasserne, så vi deltes om de ekstra udgifter. Men dem med få førtidspensionister, vil nok kvie sig ved at være med.”

Mona Striib mener, at det stærkt stigende antal senior- og førtidspensionister viser, at indsatsen for at forebygge nedslidning slet ikke lykkes.

”Arbejdsmiljøet er for hårdt, og der gøres alt for lidt for at finde alternativer til førtidspension. For eksempel bruges revalidering og sporskifteordningen kun i meget ringe omfang,” siger FOAs formand.