Konflikten gjaldt i første omgang for cirka 5.350 sygeplejersker, men kort efter strejkevarslet blev nogle arbejdspladser undtaget fra strejken, fordi deres nødberedskab ville overstige antallet af medarbejdere i den daglige bemanding. Derfor startede i 4.750 sygeplejersker med at strejke.
Herefter har Dansk Sygeplejeråd ad fem omgange – indtil videre – udvidet strejken.
Første gang den 12. juli, hvor
702 ekstra sygeplejersker – især i den planlagte kirurgi og anæstesifunktioner – blev udtaget til at strejke fra den 10. august.
Herefter igen den 19. juli, hvor 225 ekstra sygeplejersker blev udtaget til at strejke fra den 17. august. Igen primært på afsnit for planlagte operationer, og for eksempel rammer det stort set al kirurgi i Nordjylland.
Den 27. juli varslede DSR så at udvide strejken med 215 sygeplejersker fra den 25. august, og her rammer det især fertilitetsbehandlingsområdet.
Igen 2. august føjede sygeplejerskerne endnu 315 ekstra til strejkehæren. Fra den 31. august skal kommunalt ansatte sygeplejersker, der arbejder med at sikre borgernes overgang mellem hospital og hjem, strejke.
9. august udtog DSR så 281 ekstra sygeplejersker til strejke. Primært på Region Syddanmarks kirurgiske afdelinger. Den femte og indtil videre sidste udvidelse af strejken træder i kraft fra den 7. september.
I alt står altså nu lige knap 6.500 sygeplejersker til at skulle strejke.