Mere end et år med corona har været som en rutsjebanetur for Søren Brostrøm, der har haft tanker og følelser undervejs. Og så har det været et forløb, hvor der – på trods af at han ikke er opdraget til at finde fejl, hverken hos sig selv eller andre – er ting, han gerne ville ændre, hvis han kunne:
”Jeg ville gerne have kommunikeret anderledes. Vi sagde for eksempel, at det var usandsynligt, at sygdommen kom til Danmark, og senere blev det hørt som, at det aldrig ville ske. Det var ikke det, vi mente. Vi skulle have givet vores vurderinger en udløbsdato. Ligesom når man køber en liter mælk,” siger Søren Brostrøm.
Mens lastbiler dengang kørte kister ud af den norditalienske by Bergamo, forberedte frontpersonalet i Danmark sig på det værste. Restriktioner og anbefalinger blev en fast del af hverdagen, ligesom værnemidler, besøgsforbud på plejehjemmene og håndsprit. Men smitten fandt vej til flere danske plejehjem i løbet af marts 2020.
”De store plejehjemsudbrud, vi hav de i begyndelsen af epidemien, havde jeg gerne været foruden. Men når jeg kigger på ældreområdet i Danmark, synes jeg, at medarbejderne tog ved lære relativt hurtigt,” siger Søren Brostrøm og tilføjer:
”Vi har klaret pandemien godt på de danske plejehjem i forhold til mange andre lande. Det er ledelsen og medarbejdernes fortjeneste.”
Tal med medarbejderne
Sammen med smitten kom også en ny angst for den sygdom, alle talte om.
”Mange har været bange for at blive smittet, hvis de er i risikogruppen, men der har også været en angst for at tage smitte med hjem til familien eller at smitte dem, man tager sig af. Jeg har talt med mange ansatte på plejehjem og sygehuse, hvor angsten for at tage corona med på arbejde har været massiv.”
Han mener, den enkelte ledelse skal tale med medarbejderne om deres oplevelser.
”Frontpersonalet har haft travlt. Nogle gange er man måske gået på kompromis med sine standarder og har taget bekymringer med hjem. Ikke kun for smitte, men også for patienterne, der lå og var dødssyge. Der er et kæmpe ledelsesansvar for at tage sig af sine ansatte.”
I lyset af corona ser Søren Brostrøm styrker og svagheder ved den danske velfærdsstat tydeligere. En af svaghederne er mangel på personale.
”Vi kan få en større robusthed ved at have bedre normeringer. Er man underbemandet i fredstid, så bliver man voldsomt udfordret i krisetid.”
Han har selv arbejdet i sygehus væsnet i 20 år, inden han fik direktørposten i Sundhedsstyrelsen, og føler med frontpersonalet.
”Jeg forstår godt, at personalet er trætte. Først og fremmest skal der lyde en stor ros for og anerkendelse af den kæmpe indsats, som ansatte i sundhedsvæsnet og ældreplejen har leveret under pandemien. Det er helt fantastisk og uvurderligt,” siger han og fort sætter:
”Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det var mig, der stod i fronten. Særligt mellem jul og nytår tænkte jeg, at nu kunne vi ikke klare mere. Jeg ved godt, hvordan det føles, når ens ferie bliver inddraget. Det er hårdt.”