Birte Ørstrup er 66 år og har status som folkepensionist. Og hvis hun ville, kunne hun altså slænge sig mageligt i lænestolen, nyde hverdagen og se tilbage på en mere end 40 år lang karriere som social- og sundhedsassistent på hospitaler i hovedstadsområdet.
Men det vil Birte Ørstrup ikke. Hun er skiftet til en seniorordning, som betyder, at hun nu er gået fra 37 til 20 timer om ugen på neurologisk afdeling på hospitalet i Glostrup. Hun arbejder fem dage i træk og holder fri i ni, og hvor hun tidligere havde både dag- og nattevagter, arbejder hun nu – efter eget ønske – kun om natten.
”Det fungerer glimrende. Og i tilgift er pensionsindbetalingen den samme som tidligere,” siger Birte Ørstrup.
40 procent bliver gerne
Og Birte Ørstrup er ikke den eneste, der gerne arbejder til efter pensionsalderen. 40 procent af FOAs medlemmer svarer, at de også gerne bliver længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan få en seniorordning, der tager hensyn til dem. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra FOA.
I undersøgelsen svarer FOAs medlemmer, at færre timer, flere seniordage og færre skæve vagter kan lokke dem til at tage en senioraftale. I social- og sundhedssektoren er der flest – 43 procent – der gerne vil blive længere i job, hvis de får en god seniorordning.
Og det er vel at mærke i en sektor, der råber på hænder: FOAs seneste prognose viser, at der vil mangle 42.000 sosu-ansatte om 10 år.
FOA-formand Mona Striib kalder resultatet af den nye undersøgelse for ’en fantastisk god nyhed’:
”For det første fordi vi som samfund har en kæmpe opgave med at rekruttere flere og
have hænder nok til at løfte opgaven. For det andet fordi fornemmelsen har været, at et
meget stort flertal af de sosu-ansatte gerne ville stoppe tidligt,” siger Mona Striib.
Seniorpolitik på dagordnen til OK21
Spørgsmålet om seniorordninger indgår i de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster. Mona Striib håber, at arbejdsgiverne – Kommunernes Landsforening og Danske Regioner – vil være klar til at kigge endnu mere på den rammeaftale om seniorordninger, der blev indgået for mere end 10 år siden.
Rammeaftalen inviterer til, at den slags aftales lokalt, men ifølge Mona Striib er der alt for få kommuner og regioner, der tager det alvorligt. Hun mener også, at ’alt for få medarbejdere’ inviteres til seniorsamtaler for at tale om deres sidste arbejdsår.
”De nye tal bør være et incitament – et regulært energiboost – til at komme i gang lokalt. Det nytter ikke noget, at det kun er fra centralt hold, man synes, det er en god idé,”
siger Mona Striib.
Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere undersøgelsen med henvisning
til de igangværende OK-forhandlinger.
Jeg var altid på job
Social- og sundhedsassistent Birte Ørstrup var igennem flere overvejelser, før hun tog beslutningen om at udskyde sin pension.
”På den ene side oplevede jeg, at det var hårdt at være på job 37 timer om ugen. Jeg syntes, at jeg altid var på arbejde. På den anden side følte jeg, at jeg stadig var frisk nok til at arbejde. Både fysisk og mentalt,” siger Birte Ørstrup.
Hun kalder det vigtigt, at man – som hun – kender til muligheden og selv er opsøgende, hvis man er interesseret i en seniorordning:
”Det er ikke noget, der bliver talt så meget om. Hos os er vilkårene beskrevet på intranettet, og hvis det er svært at forstå, går man til sin tillidsrepræsentant,” lyder hendes opfordring.
Vil ikke ende som en klovn
Birte Ørstrup gik til sin afdelingssygeplejerske og indviede hende i sine tanker. Og 1. januar 2020 – et halvt år før hun fyldte 66 år – tog hun hul på det sidste kapitel af sit arbejdsliv.
”Jeg har fået mere frihed uden at sige helt farvel. Dén glidende overgang er rigtig god,” siger Birte Ørstrup, som har givet sig selv to år endnu som nattevagt.
”Jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg klarer jobbet. Hvis jeg føler, at jeg ikke længere er god nok og bliver for langsom, er det på tide at stoppe. Det handler om min selvrespekt. Jeg vil ikke ende som en klovn.”