Det antal år, du været på arbejdsmarkedet, optælles, når du er 61 år. Dette alderstrin bruges frem til 2025, og gælder for dem, der er født i perioden 1955 (andet halvår) og til og med 1964.
- 44 arbejdsår betyder, at du kan gå på folkepension som 64-årig (3 år før andre)
- 43 arbejdsår betyder, at du kan gå på folkepension som 65-årig (2 år før andre)
- 42 arbejdsår betyder, at du kan gå på folkepension som 66-årig (1 år før andre)
Fra 2026 tælles dine arbejdsår, når du fylder 62 år, og kravene stiger til 43-45 arbejdsår. Det gælder, hvis du er født i årene 1965 til 1968.
Fra 2031 sker optællingen, når du er 63 år, og tidlig pension kræver 44-46 år på arbejdsmarkedet, hvis du er født i 1969 og 1970.
For årgang 1971 og frem følger optællingstidspunkt og kravene til arbejdsår automatisk folkepensionsalderen. Det vil sige, at arbejdsårene optælles seks år før den aktuelle folkepensionsalder, og at man kan gå på tidlig pension henholdsvis et, to og tre før andre folkepensionister.