Den lille hilsen ’Vi ses i  morgen’ er et fint billede på, hvad FOA ønsker for fremtidens ældrepleje: Kontinuitet, tryghed, og at de ældre ikke skal opleve deres hjem som en banegård fyldt med fremmede folk og faggrupper. Vi skal kende hinanden i ældreplejen.

I dag siger ingen: ’Vi ses i morgen,’ for i morgen kommer et nyt hold fremmede på besøg i den ældres liv og hjem. Det er ikke kun utilfredsstillende for den enkelte ældre. Det er også utilfredsstillende for os som fagpersoner.

Læs også: Professor: Kontrol er ikke svaret på omsorgssvigt i ældreplejen

Vores fag handler om relationer. Om at kende de mennesker, hvis hjem vi kommer i. Vi skal kunne spørge til barnebarnets konfirmation og den ældres besøg hos en gammel kollega. Det er umuligt, når man kommer hos 30 forskellige borgere uge efter uge. 

For at skabe den nærhed bør medarbejderne blive organiseret omkring borgerne i mindre arbejdsfællesskaber. Fællesskaberne skal rumme flere faggrupper, som kan give hinanden faglig sparring på de opgaver, der er i den enkelte ældres hjem. Medarbejderne vil kunne følge borgernes liv og kunne se de små ændringer i den enkelte ældres trivsel og velbefindende. Små tegn, som kan betyde, at man når at gribe ind og måske undgår en indlæggelse.

Det kræver, at vi tør give medarbejderne et større fagligt ansvar og tid til nærhed, så det ikke bliver dem, der kommer ’i morgen’, som må følge op på, hvordan den enkelte ældre har det. Det vil betyde en verden til forskel for både den enkelte borger og de ansatte omkring dem.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.