I alt for mange år er medarbejdere i plejesektoren blevet svigtet af tomme løfter om ’bedre tider’. I stedet har personalet i årevis været underlagt et massivt pres, der risikerer at skabe en kultur, hvor forråelse kan blive personalets overlevelsesstrategi. Det siger psykolog Dorthe Birkmose, der i 17 år har beskæftiget sig med området. 

Ifølge hende er dét samtidig årsagen til, at historier om plejesvigt har ramt forsiderne gentagne gange i løbet af de seneste omtrent 15 år; præcis som det gjorde hen over sommeren i forbindelse med TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’.

Læs også: Ansat på Kongsgården: ’Jeg sover ikke om natten og er tæt på at tude’

”Det er en kombination af, at medarbejdere gradvist kan blive omsorgstrætte, og samtidig skal de udføre arbejdet på måder, som kan stride mod deres faglighed. Det psykiske pres kan blive så stort, at de giver op. Forråelsen er en overlevelsesstrategi, hvor man prøver at gøre sig selv ligeglad, blive kynisk og distanceret for ikke at mærke afmagtsfølelserne. Forråelsen kan desværre gøre det logisk at behandle andre krænkende,” forklarer Dorthe Birkmose.

I næste uge åbner Dorthe Birkmose så sundhedsminister Magnus Heunickes (S) stort bebudede ældretopmøde. Et topmøde, hvor de vigtigste parter på ældreområdet er inviteret med for én gang for alle konkret at finde frem til, hvordan vi - med ministerens egne ord - ’sikrer en værdig ældrepleje med fokus på pleje og omsorg og en kultur, der ser vores ældre medborgere som mennesker’.

Dorthe Birkmose har et håb om, at det denne gang menes alvorligt. Hendes bekymring er, at topmødet ender med tomme ord og løfter, som psykologen har oplevet det ske igen og igen, når politikere skal handle på historier om plejesvigt, der har ramt mediernes søgelys.

”Hvis der heller ikke denne gang bliver gjort noget markant anderledes for at rette op på mange års trange kår i ældreplejen, vil jeg forudsige, at vi kommer til at høre nye historier om svigt i ældreplejen igen. Og igen,” siger Dorthe Birkmose. 

VIDEO: Dorthe Birkmose forklarer, hvordan forråelse opstår og hvilke konsekvenser, forråelsen har.

De er stolte fagfolk

Når medarbejdere ser, at ældre borgere svigtes, som det sker i dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’, bliver de præcis ligeså rystede, kede af det og frustrerede som alle os andre. Men de har en anden forståelse for, hvorfor kollegerne i Aarhus og Randers, som optræder i dokumentaren, har reageret med forråelse, fortæller Dorthe Birkmose:

”De forstår presset. For personalet er pressede. De har været pressede i mange år. Og det er det pres, der med tiden gør, at man kan blive så slidt, at man ender med at være afvisende eller skælde ud eller gøre sig selv ligeglad med, om man passer sit arbejde ordentligt. Det er slet ikke alle steder, at det sker. Men risikoen for, at det dukker op i en eller anden grad er til stede på alle plejehjem og hjemmeplejeenheder.” 

Læs også: Kongsgårdens leder: ’Det er klart, medarbejderne er påvirkede af sagen’

”I tiden efter dokumentaren har plejepersonale rundt om i landet oplevet at blive kritiseret af pårørende, politikere og andre. Nogle er blevet talt ned til og udskammet. Andre har fået at vide, at ’så travlt har I jo heller ikke, at I ikke kan opføre jer ordentligt’ og ’vi holder øje med jer’. Det er krænkende og uretfærdigt. De er stolte fagfolk, som hver dag forsøger at gøre deres bedste,” siger Dorthe Birkmose.

VIDEO: Hvilke faresignaler er der, inden forråelse vinder indpas? Det forklarer Dorthe Birkmose i denne video.

Vi kan tænke os til det

Ifølge Dorthe Birkmose har vi skabt nogle rammer på plejehjem og i hjemmeplejen, som gør, at vi kan ’tænke os til’, at ældre borgere i et eller andet omfang svigtes, mens personalet slides ned.

”Forestil dig at være én til 40 beboere i nattevagt. Eller i en aftenvagt, hvor du skal hjælpe 20 mennesker i seng. Der vil være mennesker, der har brug for dig på samme tid. Nogle kalder og kan gøre opmærksom på det, andre kalder ikke, men kan have samme behov. De kan være bange, stressede og forvirrede. Som medarbejder vil du gerne hjælpe dem alle sammen, men du kan jo kun hjælpe én ad gangen."

"I hjemmeplejen har minuttyranniet ført til, at medarbejdere oplever, at de skal gå fra mennesker, der har brug for lidt mere nærvær og lidt mere omsorg. De bliver nødt til at gå, fordi der er andre, der venter på dem. Det slider på medarbejderne ikke at kunne drage ordentlig omsorg for andre. Ikke at kunne gøre det ekstra, der betyder noget. Følelsen af afmagt og utilstrækkelighed gør, at de indimellem resignerer,” siger hun og fortsætter:

”Vi kan allesammen tænke os til, at disse arbejdsbetingelser skaber en risiko for forråelse. Derfor bør vi ikke lade som om, vi er overraskede, når skjulte optagelser viser svigt. De politisk besluttede arbejdsbetingelser har skabt en bund for, at forråelsen kan ske," siger Dorthe Birkmose.

Svigt kan ikke forklares med 'brodne kar'

Efter TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ var lysten til at udpege skurke stor. Og det er helt klassisk, siger Dorthe Birkmose, for gang på gang giver vi nogle individer skylden og taler om ’brodne kar’.

”Det ville være så meget lettere, hvis svigtene kunne tilskrives nogle individer, som vi kunne fyre. Så enkelt er det bare ikke.”

”Selvfølgelig kan der være mennesker, der er så omsorgssvigtede, seksuelt forstyrrede, kognitivt svækkede, fysisk handicappede eller psykisk sårbare, at de ikke har fysikken eller det mentale overskud til at drage omsorg for andre mennesker. Men de få mennesker, som det drejer sig om, kan ikke på nogen måde forklare omfanget af de svigt, der foregår i ældreplejen eller andre velfærdsområder,” siger Dorthe Birkmose. 

VIDEO: Se Dorthe Birkmose fortælle om det, hun kalder 'quick fixes', som nok viser handlekraft, men ikke skaber reel forbedring for medarbejderne.

Det skal være trygt at ytre kritik

Et af de største problemer er, at der er skabt en tavshedskultur, hvor det ikke er tilladt at ytre sig kritisk, mener Dorthe Birkmose. Og det betyder ifølge psykologen, at mange medarbejdere og faglige ledere er blevet foruroligende tavse, selvom de har en viden, som bør deles.

Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

”Mange oplever, at når de fremfører en kritik, så bliver de omgående afvæbnet. De får at vide, at ’nu skal vi bare få tingene til at fungere’ og ’hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du finde et andet sted.’ På den måde bliver de fortalt, at kritik ikke accepteres. At det svære taler man ikke om. Det kalder man i stedet brok. Men kritik er jo ikke brok. Kritik er, når man påpeger noget, som ikke er godt nok, fordi man ved, at det kan blive bedre, hvis vi gør noget andet.”

”Alt for mange medarbejdere og faglige ledere har givet op og pålagt sig selvcensur. Selvcensur bliver man syg af. Man bliver også syg af at vide, at det, vi byder borgere og pårørende, ikke er godt nok. Og så bliver man syg af at føle sig alene, fordi man ikke har nogen at sige det til, fordi ingen tør at høre det,” siger Dorthe Birkmose.

Derfor er det afgørende, at der bliver skabt en kulturændring, hvor medarbejdere kan kritisere det kritisable uden at blive udskammet eller selv blive gjort til problemet, siger psykologen, der mener, at lige netop dét bør blive et afgørende tema på ældretopmødet:

”Vi skal skabe en kultur, hvor der sættes pris på, at fejl og mangler kritiseres. Hvis ikke vi får fejlene frem i lyset, og hvis ikke vi får forbedret arbejdsbetingelserne, vokser problemerne sig blot større. Et af de helt store spørgsmål på ældretopmødet bliver, hvordan vi får modet til at høre kritikken. Udfordringen bliver derefter at overbevise borgere, pårørende, medarbejdere og faglige ledere om, at nu tør vi høre deres kritik. Høre, hvad problemerne er.”

VIDEO: En genopretningsplan for ældreplejen og et paradigmeskifte er nødvendigt, mener Dorthe Birkmose. Se hende forklare hvorfor her.

Det nødvendige paradigmeskifte

Det nuværende paradigme i ældreplejen er altså ifølge Dorthe Birkmose præget af tavshed og overfladiske fortællinger om, at problemerne ikke er der. Men den tankegang er der brug for et endegyldigt opgør med, mener psykologen, der taler om et ’nødvendigt paradigmeskifte’.

”Vi skal have et nyt paradigme, hvor vi diskuterer dybe løsninger på de problemer, der er ude i praksis. Et paradigme, hvor vi tør at høre om problemerne. Hvor vi tør at reagere på problemerne uden at skælde ud på nogen, uden at nedgøre nogen og uden at individualisere problemerne."

"Og hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at ministeren og de kommunale topledere udviser en ægte parathed til, at vi får alle problemerne frem i lyset. Og så kræver det også, at vi rent faktisk spørger og i langt højere grad inddrager medarbejderne, de faglige ledere, borgerne og de pårørende. Det er dem, der kender problemerne," siger Dorthe Birkmose.

Dét budskab bliver Dorthe Birkmoses vigtigste, når hun den 30. september åbner ældretopmødet. Her vil hun samtidig forsøge at forklare, hvorfor forråelsen kan være en nødvendig strategi for at holde sammen på sig selv, fortæller hun. Og også forklare, at vi som samfund har skabt nogle arbejdsbetingelser for de ansatte i ældreplejen, hvor de faktisk ikke har en chance.

Med de mange tidligere tomme hensigtserklæringer og tomme løfter klart i hukommelsen, er Dorthe Birkmose dog langt fra overbevist om, at ældretopmødet bliver det startskud til en værdig ældrepleje, som Magnus Heunicke har lagt op til.

”Jeg frygter flere quick fixes, hvor man tyr til lette løsninger, der umiddelbart kan se handlekraftige ud, men som i bedste fald ikke gør nogen forskel, og som i værste fald forværrer situationen for medarbejderne og dermed også borgerne og de pårørende,” siger Dorthe Birkmose.