Større faglighed og mere ansvar er to af de vigtigste grunde til, at pædagogiske assistenter har valgt at tage uddannelsen. 

Det viser en ny undersøgelse blandt 597 FOA-medlemmer, der har taget uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne. Af den fremgår også, at syv ud 10 vil anbefale uddannelsen til andre.

Læs også: Er du pædagogisk assistent? Læs 6 råd til at booste din faglighed

Og det er ikke kun de pædagogiske assistenter selv, der peger på fordelene.

I Sønderborg Kommune er visionen, at 10 procent af medarbejderne i dagtilbud skal være pædagogiske assistenter. Her ser man uddannelsen som en vigtig del af et pædagogisk kvalitetsløft.

”Det giver simpelthen bedre pædagogisk kvalitet, når vores medarbejdere kommer tilbage som pædagogiske assistenter,” siger dagtilbudschef Connie Buch og understreger, at kommunens dagplejere har været frontløbere på indsatsen. Her bliver alle sendt af sted.

”Nogle var lidt modstræbende til at begynde med, men når de først var igennem uddannelsen, kan de se, at det har givet dem et helt nyt blik på hverdagen med børnene. Det er helt fantastisk. Og i daginstitutionerne bliver de uddannede rollemodeller for dem, der ikke har en uddannelse. På den måde spreder det sig som ringe i vandet,” siger Connie Buch.

Læs også: Her går de forrest: Flere pædagogiske assistenter skal sikre kvalitetsløft

At uddannelsen kan bruges i praksis, bliver bekræftet af FOA-undersøgelsen. Her svarer otte ud af 10 pædagogiske assistenter, at de bruger uddannelsen i deres nuværende job.

Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, ser gerne, at andelen af pædagogiske assistenter i dagtilbud øges til 35 procent.

”Vi er især glade for, at lederne har fået øje på, at de pædagogiske assistenter er med til at skabe det kvalitetsløft, vi ønsker i dagtilbud og opfordrer medarbejderne til at tage uddannelsen,” siger han.

Kan sætte ord på sin praksis

For Elsebeth Østergaard har uddannelsen gjort, at hun har fået sat ord på sin pædagogiske praksis. 

"Et barn, der bider, gør det ikke af ond vilje. Og et barn, der slår andre børn, er ikke bare vredt. Der kan ligge alt muligt bag,” siger Elsebeth Østergaard, der for to år siden kom tilbage fra skolebænken, så hun i dag kan kalde sig pædagogisk assistent i stedet for pædagogmedhjælper i Toftelunden Børnehave i Hørning, hvor hun har været ansat siden 2012.

”Måske har barnet ikke noget sprog, måske er det presset. Der er altid en årsag til, at det reagerer, som det gør, og det har jeg egentlig altid vidst. Men at få teori og termer til at beskrive det – og på den måde finde ud af, at det, man gør, er rigtigt – det er fantastisk,” siger Elsebeth Østergaard.

Faglig dialog

Uddannelsen har også gjort det nemmere at indgå i faglig dialog med kollegerne.

"Når jeg for eksempel taler om barnets læringsrum med min kollega, så ved vi begge, hvad vi taler om i stedet for, at jeg væver rundt, og vi i sidste ende misforstår hinanden,” siger Elsebeth Østergaard og taler om den teori, der handler om først at gå forrest, når barnet skal lære nye kompetencer. Så ved siden af for at støtte barnet i selv at forsøge. Og til sidst bag ved barnet, så det selv kan tage teten, når det for eksempel skal lære at tage tøj på eller har en konflikt med et andet barn.

Læs også: Pædagogisk assistent: Slut med at være misundelig på pædagogerne

”Det var øjenåbnende at lære, hvad teorien bag vores handlinger hedder. Også selvom jeg intuitivt måske gjorde noget lignende før."

Forældresamtalerne føler hun sig også bedre rustet til. Især hvis de er lidt svære.

”Jeg ved nu, at det, jeg siger, kan jeg stå 100 procent inde for – for jeg ved, hvad jeg gør.”

Og det giver anerkendelse både fra ledelsen, kollegerne, forældrene og ikke mindst fra hende selv. For selvom hun var lidt skeptisk inden og var bekymret for jobmulighederne bagefter, har hun ikke et eneste sekund fortrudt, at hun tog uddannelsen.

”Jeg er stolt af mig selv, jeg ved, jeg kan mit arbejde, og jeg har teorien til at hænge det op på. Jeg er ikke bare en dyr pædagogmedhjælper.”