Professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, har indtil videre studeret 71 patienter, der har været smittet med covid-19, og han er stadigvæk på tynd is, når det kommer til mange af eftervirkningerne, og hvad de egentlig skyldes. 

“Vi har kendt virussen så kort tid, at vi ikke har et specielt stort kendskab til sygdommen og dens eftervirkninger,” siger Lars Østergaard.

Læs også: Sosu-assistent efter covid-19-sygdom: 'Jeg er stadigvæk i højeste alarmberedskab'

Hos de 71 patienter, Lars Østergaard har studeret, har han særligt set to typer eftervirkninger. Den ene er problemer med at komme tilbage i den samme fysiske form og vejrtrækningsproblemer.

“Der kan vi se, at en tredjedel går og døjer med det i relativt udstrakt grad otte uger efter. Og det er noget anderledes i forhold til mange andre sygdomme,” siger han.

Yngre og aktive rammes

Specielt lidt yngre folk, der tidligere har været aktive, har en udfordring der, fortæller han. Også flere end man ville forvente så lang tid efter, hvis man holder sygdommen op mod en influenza.

Noget andet, der har vist sig, er, at det er underordnet hvor hårdt ramt, man har været. Om man har klaret den derhjemme eller været indlagt, så kan man stadig opleve problemer lang tid bagefter.

Læs også: Eksplosiv stigning i anmeldte corona-arbejdsskader 

“En anden ting vi har observeret er, at virussen påvirker nerverne og nervesystemet. Derfor får nogle ændret deres smags- og lugtesans. Noget, der tidligere har været stærkt at spise, kan man stort set ikke smage mere,” siger den ledende overlæge.

Hukommelse og koncentration svækkes

Derudover har Lars Østergaard og hans kollegaer set tegn på, at nogle får svækket deres hukommelses- og koncentrationsevne.

“Folk, der tidligere har arbejdet ved en computer, kan ikke længere kigge ind i en skærm over længere tid. Det er også cirka en tredjedel, der klager over det efter 6-8 uger. Det ser vi heller ikke ved andre luftvejsinfektioner.”

Læs også: Efter Anettes corona-mareridt: Vigtigt at få arbejdsskade anerkendt

Men Lars Østergaard understreger, at eftervirkningerne skal undersøges endnu mere, før man kan sige noget konkret. Eksempelvis vides det endnu ikke, hvorfor folk plages af eftervirkninger, og hvilken genoptræning, der er bedst.

“Teorien er, at eftervirkningerne skyldes virussens samspil med immunforsvaret, hvilket kan føre til helt små, mikroskopiske blodpropper. Det forklarer også, hvorfor det tager længere tid at komme sig, end hvis det bare var en betændelse,” forklarer Lars Østergaard.

Tvivl om langtids-effekterne

I forhold til problemerne med nervesystemet tilbyder man på Aarhus Universitetshospital indtil videre den samme genoptræning, som folk får efter meningitis. Men det er ikke sikkert, at det er den optimale måde at gøre det på.

Fordi covid-19 stadigvæk er så ny en virus, kan Lars Østergaard heller ikke svare på, om det er noget, folk kommer til at leve med resten af livet.

“Der er en del, hvor det gradvist bliver bedre. Men vi har også set patienter, der endnu ikke er erklæret raske og rørige. Tiden må afgøre, hvor det ender henne.”