Anfal Rustom, pædagogisk assistent i Skovkanten
Vi er mange voksne til at hjælpe hinanden lige nu, og de små grupper her i vuggestuen gør, at jeg har mulighed for at bruge meget tid med børnene. Det nyder jeg så meget. Jeg er mere nede på gulvet, vi har mere øjenkontakt, vi snakker mere, vi sætter ord på alt, vi gør.
Det er virkelig fedt. Der er mere nærvær og ro, og børnene kan mærke, at de voksne er mere afslappede og rolige. Vi sætter aktiviteter i gang og ser, hvad børnene har lyst til. Vi tager på tur ud til hestene, og så sidder vi og kigger og snakker om dyrene, vi finder ting i græsset og sætter ord på det, vi finder. Vi har børneknive og skærer i bladene. Børnene er med til at alt, vi laver. Vi kan give rigtig meget til børnene lige nu, vi kan sidde med dem, kramme dem, være tæt på dem, lære dem at kende, og jeg kan mærke det på børnene.
Læs også: Forsker: Corona bragte medarbejdere tættere på børnene
De græder mindre og leger bedre. Jeg blev færdig som pædagogisk assistent for halvandet år siden og har været vikar flere steder. Jeg startede her en uge efter at institutionen åbnede igen, fordi de havde brug for ekstra hjælp. Det er fedt at prøve, hvordan det er at være to voksne til fire børn, for jeg finder virkelig ud af, hvad der fungerer og hvad børnene interesserer sig for.
Mohamed Abdullahi, pædagogisk assistent i Skovkanten
Lige fra den første dag gled det bare. Jeg har fem børn, jeg sørger for, og de er virkelig begyndt at skinne. De vil lære noget, de spørger om alt. Når vi skal i skoven, så tager turen derover nu 25 minutter i stedet for 10, fordi vi har tiden til at stoppe op. Prøv at se den farvede sten, prøv at se det her guld.
Jeg griber chancen og fanger de ting, børnene kommer med, og vi går ud og ser naturen og oplever den på en ny måde. Børnene lærer så meget - hvilke træer, der er hvilke, hvorfor de har den farve, og hvordan bladenes form adskiller sig. Jeg nyder den lille gruppe hver eneste dag.
Jeg har fået et større ansvar. De fem børn har jeg for mig selv, det er mig, der har forældrekontakten og det er mig, der sørger for strukturen og det vi skal hver dag. Samtidig skal vi få det til at glide med hinanden i huset, så vi ikke er for mange inden for på én gang og de nye retningslinjer omkring hygiejne.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
Men der er også en større ro, og det er fantastisk at se, hvordan børnene vokser. Normalt er det altid de samme børn, der siger noget. Nu har vi været sammen i en lidt over en måned, og de er alle fem kommet på banen, de leger med hinanden og fortæller af sig selv, hvad de tænker.
Jeg spørger en ad gangen, så de hver især får lov til at være i fokus. Femkløveret, som jeg kalder dem. Jeg vokser og ser dem vokse, og det var det, der interesserede mig ved faget lige fra starten. At følge børnenes udvikling, at observere, planlægge og udføre.
Gitte Wang, leder i Skovkanten og dagplejeleder i Viby
Jeg havde tre dage til at åbne to afdelinger, og i påskedagene op til var jeg spændt. Men så havde vi et møde med medarbejderne, hvor vi gennemgik retningslinjerne og der tænkte jeg: Det skal nok gå. Jeg kunne mærke, at personalet var klar.
Medarbejderne har et enormt engagement. Mange har fået et større ansvar, og de tager det på sig. Alle medarbejdere har behov for, at der er overblik over, hvem der gør hvad og hvornår, og derfor er det blevet en naturlig og uundværlig del af hverdagen, at koordinering af dagens opgaver er tydelige for enhver.
Jeg kan se nu, hvor rigtigt det var at tage udgangspunkt i retningslinjerne, vende dem på hovedet og ved hvert eneste punkt overveje, hvordan vi kunne arbejde med dem ud fra et børneperspektiv.
Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA
De små grupper er blevet til venskabsgrupper, og håndvasken om morgenen er blevet til en stund med det enkelte barn. Vi kan følge børnene, legen udvikler sig, der er tid til fordybelse, der er få konflikter og der er opstået helt nye venskaber mellem børnene.
Det er godt både for de børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber og de børn, der har svært ved at blive fastholdt. Jeg havde ikke regnet med, at vi ville få så gode muligheder for at arbejde med den styrkede læreplan, men det er faktisk det, der er sket. Vi har virkelig fået pædagogikken i spil.
Det er gået op for mig som leder, hvor konkret jeg skal være også fremadrettet. Der skal være en klar opgave og en tillid til, at medarbejderne kan løse den. De klare rammer gør det faktisk lettere for medarbejderne at handle, være kreative og fordybe sig i børnegruppen.
Engagementet vokser, selvtilliden vokser, ansvarligheden vokser, og hvis man har brug for hjælp, så henter man den. Jeg er aldrig blevet brugt så meget som leder, især for de pædagogiske overvejelser i hverdagen, som jeg er nu. Jeg oplever en fantastisk arbejdsglæde.