Lavtlønnede og praktiske fag har igennem de seneste 30 år lidt et prestigetab. Langt flere er blevet akademikere, og det har skabt et stort skel mellem hvilke fag, man i samfundet mener har prestige - og hvilke der ikke har. Det mener professor og overlæge i arbejdsmedicin ved Arbejdsmedicinsk klinik i Herning Johan Hviid Andersen.
Rengøringsassistenter samt ansatte inden for social- og sundhedsområdet er nogle af dem, der er hårdest ramt, vurderer professoren.
“De oplever, at de ikke bliver respekteret og ikke får anerkendt vigtigheden af det arbejde, de hver dag udfører. Selvom de løfter en væsentlig velfærdsopgave, bliver de ofte set på som en slags opryddere for de ældre. De er ‘bare’ dem, der rydder op og hjælper med plejeopgaver,” siger han.
At der i samfundet er en tendens til, at man taler sådan om disse faggrupper, har ifølge professoren bidraget til fagenes manglende prestige. Men også lønnen spiller en vigtig rolle.
“Mange af de fag, hvor lønnen er lav, har igennem mange år beholdt status som lavtlønsfag, fordi det har været svært at få lønningerne op. Og at ligge nederst på lønstigen er aldrig befordrende. Så det er klart, at hvis man vil rykke ved prestigetabet, må man også ændre på lønnen,” siger Johan Hviid Andersen.
At der er kommet langt flere dokumentationskrav, som særligt fylder i social- og sundhedsassistenternes arbejde, har heller ikke hjulpet på anseelsen. Tværtimod, mener professoren.
“Førhen var social- og sundhedsassistenterne meget mere selvbestemmende i deres arbejde, og det gav i højere grad mulighed for, at de kunne bruge deres faglige evner. Det bliver gradvist udhulet nu, hvilket kan virke umyndiggørende og være med til at ødelægge arbejdsglæden,” siger han og understreger, at der selvfølgelig også er nogle, som er rigtig glade for deres arbejde og ikke oplever den manglende prestige som et problem.
Tærer på psyken
Hvis ikke man føler, at ens arbejde bliver anerkendt, og man oplever en manglende respekt for sin faglighed, kan det ifølge Johan Hviid Andersen få psykiske konsekvenser.
“Typisk vil man blive bange, vred eller ked af det, og i yderste konsekvens kan det ende med, at man udvikler depression. Mangler man anerkendelse på jobbet, kan det også gå ud over selvværdet. Og intet af det er godt for nogen,” siger han.
Ifølge rapporten 'Sundhedstilstanden blandt FOA-medlemmer 2017', som udkom i august 2019, tager et stigende antal af FOAs medlemmer smertestillende medicin til centralnervesystemet. Det kan for eksempel være medicin som hovedpinepiller, antidepressiva eller morfinlignende præparater.
Selvom det ikke kan dokumenteres, at det stigende medicinforbrug skyldes manglende prestige, mener Johan Hviid Andersen, at der er en sammenhæng mellem de to ting.
“Den utilfredshed, der kan være med arbejdet, kommer ud på andre måder, fordi det kan være rigtig svært at italesætte mangel på anerkendelse og prestige. Det er nemmere at sige, at arbejdet er fysisk hårdt, og at man derfor har smerter, som man tager medicin imod. Men i virkeligheden tror jeg, det kan handle om noget andet,” siger han.
Ifølge Johan Hviid Andersen skal løsningen på prestigetabet først og fremmest findes i uddannelserne og lønnen.
“Man skal starte med at spørge sig selv: Hvordan vil vi egentlig gerne have, at de, som passer vores børn og ældre, er uddannet? Hvis man kunne få løftet uddannelsesniveauet ved for eksempel at gøre uddannelserne længere, så vil man i sidste ende også få løftet lønnen,” siger han.