De færreste offentligt ansatte tænker over, hvordan lønnen er sammensat. Det vigtigste er, hvad der står nederst på lønsedlen. Men for hver gang en offentligt ansat tjener 100 kroner, så er cirka de 92 af kronerne aftalt ved de centrale forhandlingsborde i København. De sidste otte kroner er aftalt lokalt – først og fremmest med kommunen eller regionen.
Der er tale om gennemsnitstal. Det lykkes for nogle faggrupper at gafle mere end de otte procent ved de lokale forhandlinger. Andre grupper får lidt mindre. Lokalløn har det desværre lidt ligesom den centrale løn. De højest lønnede har historisk haft lettere ved at slutte over de otte procent – en række af FOAs faggrupper ligger under otte procent.
Det skal vi ha’ lavet om på. Arbejdsgiverne kan gøre det langt, langt bedre end i dag. Både kommuner og regioner taler meget om rekrutteringsproblemer. Jamen, de kan selv give et bidrag til at løse sagen. De lokale lønmidler løser næppe alle problemer med rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor. Men de hjælper selvfølgelig på vej.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
På Fyn har to kommuner for nylig haft fat i den lokale løn. I Middelfart kunne kommunen finde penge til et ekstra løntrin til en større gruppe social- og sundhedsassistenter. Desuden er der afsat 0,5 procent af lønsummen til næste forhandling.
”Løn gør en forskel, når man vil fastholde og rekruttere,” sagde kommunens velfærdschef. Og hun har naturligvis fuldstændig ret.
I Faaborg Midtfyn havde man også fået øje på den lokale løn. Men her ville man spare pengene, så dagplejerne skulle gå ned i løn. Herre jemini. I denne sag agter FOA at sætte hårdt mod hårdt, og sagen slutter først endeligt, når der ligger en god aftale for FOAs medlemmer. For FOA er det vigtigt, at vi får løftet alle vores faggrupper med de lokale lønmidler. Det vil vi bruge tid og fornyede kræfter på i 2020.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.