En gruppe ældre mennesker får serveret mad ved et langborg

Lones idé tændte lys i øjnene på 95-årig

05. november 2019

I hjemmeplejen i Tarm er det ligegyldigt, hvilken rang man har. Alle opfordres til at tænke nyt og få omsat ideer til ny praksis. Det kan mærkes på trivslen.

I tilknytning til beboernes egne lejligheder har Søndermarken Tarm en fællesafdeling, hvor de ældre mødes til fællesspisning. Iben Gad

Af Sophie Holland
Journalist

Annonce

Til tonerne af ‘I en lille båd der gynger’ venter en gruppe borgere på ældrecentret Søndermarken i Tarm på den særlige weekendhygge: Vin til maden.

Det var sygehjælper Lone Kristensen, som ofte står i køkkenet, der fik idéen om at markere weekenden med en fast tradition. Hendes leder synes, det skulle afprøves, og i dag er det stadig Lone, der står for at købe ind til dem, der har lyst.

“Da vi startede, kom der en kvinde på 95 år her. Jeg glemmer nok aldrig det lys, der var i hendes øjne, hver gang hun fik serveret et glas hvidvin til maden,” siger Lone Kristensen.

Kort fra idé til handling

Fra kontoret ved siden af opholdsstuen lyder der høje grin fra de ansatte, der er i gang med at skrive journaler. Her er der enighed om, at de som kolleger er gode til at bruge hinandens kompetencer. Og så er det en arbejdsplads, hvor ledelsen har stor tillid til medarbejderne – dem, der kan og vil have indflydelse og ansvar, får det.

Det oplevede Lone Kristensen, da hun og en af de unge kolleger kom til at tale om, hvor meget plastik de smider ud, når bakkerne med mad til borgerne er tømt. De har derfor arrangeret, at to frivillige henter de rengjorte bakker hver uge, så de kan komme på genbrugspladsen.

“Det kræver faktisk ikke så meget tid, og kollegerne tager bakkerne med fra de private hjem, så det er en fælles indsats,” siger hun.

Sygehjælper Lone Kristensen sætter stor pris på, at der bliver lyttet til hendes idéer, og at hun får lov til at realisere dem - for eksempel af de nu smider mindre plastik ud i køkkenet. Iben Gad

"Nogle af borgerne kræver en del ressourcer at komme hos. Man kan blive skældt ud og spyttet på. Og selvom vi ved, at de er syge, og at de ikke er personligt, så kan uniformen ikke skærme for alt: Ind imellem gør det ondt. Derfor betyder det meget, at vi altid kan vende de situationer på personalemøder og i pauser," siger social- og sundhedsassistent Lisbeth Holt Jespersen. Iben Gad

Hjalp borger til at blive i eget hjem

Siden social- og sundhedsassistent Lisbet Holt Jespersen blev forflytningsvejleder for otte år siden, har hendes arbejde været alt andet end rutinepræget.

“Mange af os har vores eget ansvarsområde, og det betyder noget at holde sig opdateret og blive spurgt til råds,” siger hun.

For nylig blev Lisbet Holt Jespersen spurgt til råds og påvirkede en beslutning, som betød meget for et ægtepar. Manden havde været på sygehuset, og her mente de, at han skulle på et aflastningsophold.

Visitatoren ringede til Lisbet for at bede om hendes mening, og efter en opmåling til hjælpemidler og en snak med konen anbefalede Lisbet i stedet, at manden kom hjem.

“Jeg synes, jeg har stor indflydelse, når jeg tager den beslutning. Hvis jeg havde svaret “det ved jeg ikke” til visitatoren, så var han jo kommet i aflastning,” siger hun.

Frie rammer og tillid fra ledelsen

Tillid fra øverste leder til nærmeste kollega betyder alt for det gode arbejdsmiljø, mener Lisbet Holt Jespersen og Lone Kristensen.

“Når en af sygeplejerskerne uddelegerer en opgave til mig, så stoler hun på, at jeg kan udføre den. Det gør hun, fordi hun ved, at jeg beder om hjælp, hvis jeg ikke kan. Vi er hele tiden i dialog,” siger Lisbet Holt Jespersen.

Ledelsen gør ofte medarbejderne opmærksomme på, at de gerne må tænke kreativt, og det kan mærkes i personalegruppen, mener Lone Kristensen:

“Det er ligegyldigt, om det er en ny ufaglært eller en erfaren sygeplejerske, der har en idé eller nyttige observationer. Hos os er der aldrig nogen, der siger nej med den begrundelse, at vi plejer at gøre noget andet.

Sådan skaber de trivsel på Søndermarken

Tillid og opbakning

Lederen tager eskalerende konflikter med de pårørende, fordi personalet med ro i maven skal kunne komme i hjemmet bagefter.
I en lang periode kom nogle af medarbejderne i et ressourcesvagt hjem hos en borger, der nægtede at spise. Det var psykisk hårdt, og her var det guld værd med en sammentømret personalegruppe, der fungerede som et stærkt bagland.

Efteruddannelse og socialt samvær

De ansatte bliver ofte spurgt til, hvilke kurser de vil på. Nogle vil helst have endagskurser, andre ønsker sig uddannelse over længere tid, og forskellene accepteres.
Med jævne mellemrum bliver der arrangeret foredrag om eksempelvis demens eller psykisk sygdom.
Hvert år er der et personalearrangement med enten en udflugt, et event eller en wellnessaften. Derudover er der en julefrokost, og personalet får julegaver.