"Jeg blev sosu-assistent, fordi jeg kan lide at arbejde med mennesker. Og jeg går glad hjem, når jeg har gjort en forskel. Men det er blevet sværere. Før i tiden var der tid til at se det enkelte menneske. Nu bliver patienter sendt hurtigt rundt i systemet, og personalet er presset på tid.
Politikerne mangler forståelse for, hvad det betyder i dagligdagen. Derfor ville jeg straks gå ud i virkeligheden, hvis jeg var minister. Ikke bare to timer til kaffe og kringle, men en dag med fingrene nede i bolledejen.
Jeg ville være lydhør over for personalet, anerkende deres indsats, lære og spørge: Hvordan står det til her? De eskalerede hospitalsforløb har store konsekvenser for patienterne og for os, der er ansat på de centre, som patienter midlertidigt udskrives til.
Hospitalspersonalet er presset, så jeg kritiserer ikke. Men for os er det ofte et stort detektivarbejde at finde ud af, hvad vi egentlig står med. Er det en terminal patient i smerte? En person med demens?
Detektivarbejdet spilder tid, som kunne være brugt på omsorgsfuldt og nærværende at hjælpe borgeren videre. Der bør være tid til at overdrage bedre i første omgang.
En dag brugte jeg tre timer – to af dem efter fyraften – på at ringe rundt for at undersøge, om en borger, som lige var ankommet, fik den rette medicin. Patienten var udskrevet midt i et vagtskifte, udskrivelsespapirer bliver sjældent skrevet med det samme, og jeg havde ikke adgang til patientjournalen.
Det pres, som vi oplever, fører til fejl. Vi er jo kun mennesker."
Hvad ville du gøre, hvis du var velfærdsminister?
Lone Friis, 57 år, social- og sundhedshjælper, udkørende hjemmepleje til psykisk syge, misbrugere og hjerneskadede i Odense: "Jeg ville genindføre den omsorgstid, som vi havde før i tiden. Dengang kunne vi vælge at bruge en time med en borger, som havde ekstra behov for omsorg. Det var underordnet, om vi gik en tur, pudsede sølvtøj, lavede et måltid mad eller drak kaffe. Det var samværet, der var vigtigt. Jeg brænder for udsatte i samfundet og er glad for mit arbejde. Men vi er så tidspressede, at det går ud over den menneskelige kontakt. Nogle gange bryder jeg reglerne for at få tid til at lytte – bare lidt."
Privat
Hans Rostgaard Sørensen, 60 år, hjemmehjælper i Aalborg Kommunes rengøringsenhed: "Jeg ville kigge på, hvorfor så mange varme hænder foretrækker at arbejde på deltid. Jeg tror, det skyldes tidspres, stramme køreplaner mellem borgerne og store dokumentationskrav. Men vi mangler varme hænder, og da det tager tid at uddanne dem og år at opbygge erfaring, må vi mindske tidspresset, så vi får flere til at arbejde fuldtid. Jeg ville også kigge på den ubekvemme sandhed, at kun få etniske danskere er interesserede i at være sosu."
Privat
Bodil Helms, 57 år, teknisk servicemedarbejder/svømmebadsassistent, Frederikshavn: "Jeg ville ændre det firkantede pensionssystem, hvor alder er det eneste, der bestemmer, hvornår man kan gå fra. En mere individuel ordning, der ikke skærer alle over én kam, vil hjælpe dem, der ikke kan holde til at arbejde så længe, som politikerne siger, vi skal. Efter mange år som køkken- og rengøringsassistent har jeg problemer med håndled og dårlig ryg. Vi kolleger er heldigvis gode til at bytte opgaver, hvis vi har ondt en dag, men jeg ville gerne have muligheden for tidligere pension.
Privat
Erling Norup, 50 år, teknisk serviceleder på Aars skole: "Jeg ville indføre en kortere arbejdsuge. Jeg kan rigtig godt lide at gå på arbejde, men jeg tror, at en kortere uge vil sikre, at vi kan holde længere på arbejdsmarkedet. Jeg ville også kigge på, hvordan man kan sørge for, at feriefridage bliver brugt og ikke bare udbetalt. For eksempel kan man ved lov beslutte, at hvis dagene ikke bliver brugt, falder de bort. Og så tror jeg muligheden for at gå ned i tid vil forebygge stress og sygdom og dermed vil færre få brug for skåne- og fleksjobs."
Privat