Hvis sundhedsreformen var en spillefilm, ville social- og sundhedsassistenter og -hjælpere være hovedrolleindehavere. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), inden han tilføjer:

“Men det er på en rolleliste, hvor der også optræder læger og sygeplejersker. Men jeg ser, at FOAs medlemmer får en styrket rolle,” siger han, da Fagbladet FOA interviewer ham om netop FOAs faggruppers rolle i en sundhedsreform, der ønsker at styrke det nære sundhedsvæsen, og hvor målet er, at borgerne skal behandles tættere på hjemmet.

Interviewet tager udgangspunkt i kommentarer og spørgsmål på Facebook fra FOAs medlemmer.

Med regeringens udspil til en sundhedsreform er der lagt op til, at sygeplejersker skal overtage opgaver fra læger for at ikke spilde lægernes tid på opgaver, andre kan tage sig af. Det er også tanken, at sosu’er skal varetage opgaver, der i dag løses af sygeplejersker.

 

“Vi vil lave opgaveglidning hele vejen ned. Startende med, at sygeplejersker skal have et virksomhedsområde, der ikke er på lægedelegation. Det betyder, at samspillet mellem sygeplejersker og assistenter kan blive mere dynamisk, fordi man kan lave delegation direkte fra sygeplejersker til sosu’er, som ikke er forankret i lægedelegation,” siger Lars Løkke Rasmussen.

 

Det har FOA udtrykt bekymring over for, fordi det kan betyde, at FOAs faggrupper vil blive helt udelukket fra at varetage de opgaver i fremtiden.

 

“Vi må tale om, hvordan vi skaber en tryghed for det. For det er ikke intentionen. Jeg kan sige, at den politiske ambition er at skubbe opgaver nedad,” siger han.

Han tilføjer, at det er nødvendigt at bruge ressourcerne anderledes end i dag, fordi de ikke slår til i en fremtid med langt flere ældre og kroniske patienter.

 

“Vi er nødt til at agere klogt. Det er ikke klogt, at en læge skal gøre noget, en sygeplejerske kunne lave. Og det er ikke klogt, at en sygeplejerske skal lave noget en sosu kunne gøre. Og det er ikke klogt, at nogen af os gør noget, borgeren selv kunne.” 

 

 

“Det er for eksempel de opgaver, du lige har beskrevet, at hun har fået taget fra sig. Jeg er ikke ekspert. De opgaver, der kan løses af jeres medlemmer, de skal ikke løses af en sygeplejerske,” siger Lars Løkke Rasmussen.

 

“Hvis man aldrig er konkret, så taler man abstrakt om noget. Og hvis man er konkret, så får jeg at vide: hvorfor nævnte du kun det, og ikke noget andet. Det er sjældent, jeg oplever, at der er taletid til, at man kan nævne alt,” siger han og fortsætter:

Læs også: Statsministerens nytårstale: Ikke et ord om social- og sundhedspersonalet

 “Det seriøse svar er: Der er brug for alle. Og nu lægger vi op til at uddanne 2.000 flere sygeplejersker. Og vi har lavet en aftale, hvor vi dimensionerer på sosu-uddannelsen med et plus på 30 procent. Vi har i det hele taget brug for mere sundhedspersonale.”

 

- Og det er ikke fordi, du hellere ville have, at de 80.000 (der er ca. 80.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter ansat i kommunerne, red.) var sygeplejersker? 

 

“Nej, det ville jeg ikke synes. Det ville jeg have svært ved at betale mig fra for at sige det, som det er. Vi har brug for alle, og vi har brug for nogle flere.”

 

 

“Vi skal gøre faget mere attraktivt. Vi skal være parate til at optage flere. Det er derfor, vi har lavet den dimensioneringsaftale for nylig. Vi skal have fat i de unge og gøre faget mere interessant. Og opgaveglidning er også en del af det. Vi skal udvikle faget.

Ligesom sygeplejerskerne skal sosu’erne stå på tæer og gribe ud efter sygeplejeopgaver.”

 

 

“Bliver der nogensinde sygeplejersker nok? Min egen læsning af det her er, at den udfordring er kæmpe, kæmpe stor. Vi lægger op til at uddanne 2.000 sygeplejersker, og vi har tænkt os at ansætte dem allesammen. Men selv når vi har gjort det, er det jo ikke sådan, at det vælter ind med takkebreve fra Dansk Sygeplejeråd og FOA, hvor der står, at der slet ikke er noget arbejdsmiljøproblem længere, og at alle føler, at tiden slår til. I de næste 10 år kommer en kvart million flere 75-årige, dobbelt så mange diabetikere og 30-40 procent flere KOL-patienter. Der er rigeligt arbejde til alle,” siger statsministeren.

 

“Jeg har ingen ambition om, at folk skal løbe hurtigere. Jeg har en ambition om, at vi skal indrette det her, så det bliver mere hensigtsmæssigt for alle. Det er der ikke én løsning på, men det er en kombination af bedre arbejdsfordeling mellem sygehus, kommune og læger, så vi undgår unødige indlæggelser og højt specialiseret ressourceforbrug på noget, der kunne være håndteret på et lavere omkostningsniveau. En anden del er svaret er at få uddannet mere personale. En tredje del af svaret er at få folk op i tid, og en fjerdedel: Giv folk faglig frihed tilbage,” siger Lars Løkke Rasmussen.

 

 

“Nøglen til at drive det frem fra mit niveau er at lave kvalitetsplaner. Det er en måde at få faglig evidens ind i den måde, kommunerne løser sundhedsopgaver på. Det handler om at presse dem til ensartethed på et højere ambitionsniveau,” siger Lars Løkke Rasmussen.

 

 

“Det er ensartethed i behandlingen og dermed behandlingsresultatet. Patienten er interesseret i den rette behandling, og patienten vil som udgangspunkt være uinteresseret i, om det er en en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller for den sags skyld en læge, der drypper øjne. Så det kan jeg ikke styre. Jeg kan sige: Det optimale KOL-behandlingsforløb, det ser sådan her ud, og det skal I levere, og så kan vi holde folk fast på det,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

 

“Og hvis man skal levere det, og ressourcerne ikke er uanede, så er man nødt til at tænke på, hvordan skal vi indrette os anderledes. Vi har brug for at stille brikkerne anderledes op på brættet, hvis vi skal lykkes med det her,” siger statsministeren.