Jeg blev utrolig glad, da regeringen i 2017 satte fokus på at skaffe madduften tilbage til plejehjemmene, så bagværk og stegte sild kan pirre lugtesansen – uanset hvor gammel man er blevet.
425 millioner kroner blev der bevilget til projektet, men jeg synes ikke, vi har hørt så meget om, hvordan hverdagen i plejehjemskøkkenerne har ændret sig siden da.
Derfor er det dejligt at høre om Sejs Plejecenter i Silkeborg, der har styrket beboernes muligheder for at hjælpe til med madlavningen – eller i hvert fald gjort det tillokkende at være til stede i køkkenet, mens der bliver lavet mad.
En sådan omstilling stiller ikke bare krav til køkkenernes indretning. Den forudsætter pædagogiske evner hos køkkenpersonalet, der er vant til at skulle arbejde hurtigt for at nå det hele. De skal ud over at have overblik over madlavningen være rummelige og kunne inddrage beboerne på en måde, der skaber værdi for dem.
Det er klart, at en køkkenmedarbejders effektivitet bliver nedsat, når hun skal hjælpe beboere med blandt andet håndvask og forklæder.
Plejehjemsledelserne skal derfor sørge for, at medarbejderne får den nødvendige tid til både at lave mad og modtage assistance fra beboerne.
Jeg håber, at lederne indser værdien af, at køkkenet er et hygge- og aktivitetsrum – selvfølgelig med respekt for de hygiejniske regler – og at fremtidens stillingsopslag lægger lige så meget vægt på evnen til medinddragelse som på effektivitet.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.