I januar lancerede regeringen dens længe ventede sundhedsreform. Hovedvægten i reformudspillet er en strukturel ændring af sundhedssystemet. 

Jeg er enig i, at der er behov for et løft af sundhedssystemet – der skal være et bedre samarbejde på tværs af sygehusene og det kommunale sundhedsområde. 

Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”

Men løsningen er ikke at ændre strukturen kun lidt over 10 år siden sidste reform, der nedlagde amterne og lagde kommuner sammen. I stedet bør man kigge på den faglighed, som medarbejderne på sundhedsområdet besidder. 

Vi bliver nødt til at udnytte de enkelte faggruppers kompetencer for at sikre borgerne den bedst mulige behandling.

Det er hverken til samfundets, borgernes eller medarbejdernes bedste, når en læge eksempelvis bruger tid væk fra behandlingen af patienter på praktiske opgaver, som kunne løses bedre af en lægesekretær.

På samme måde giver det ikke mening, når en sygeplejerske udfører opgaver, som kan løses bedre af en social- og sundhedshjælper eller -assistent.

Læs også: Overenskomst landet på regionernes døgnområde: Aldrig før har du fået så meget for at arbejde på skæve tidspunkter

Hvis vi vil have et sundhedsvæsen – både i kommunalt og regionalt regi – med en højere kvalitet, bliver vi nødt til at se på, hvordan opgaverne løses bedst af de enkelte faggrupper. Vi skal udnytte medarbejdernes forskellige kompetencer og sikre, at de har mulighed for at bruge dem. 

Vi skal stole på, at medarbejderne med deres faglighed leverer et arbejde af høj kvalitet for den enkelte borger i stedet for et standardiseret program styret på minuttal.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.