Et flertal uden om regeringen mener, at privatansatte, der tager sig af udsatte børn og syge ældre, skal have bedre mulighed for at ytre sig. Det viser en rundringning, som Fagbladet FOA har lavet blandt Folketingets partier.
I dag har ansatte i private virksomheder, der løser velfærdsopgaver udliciteret af det offentlige, ikke samme mulighed for at stå frem med kritik af arbejdspladsen. I det private vejer loyalitetspligten til virksomheden tungt. Står du frem med kritik, risikerer du derfor en fyring.
“Som reglerne er nu, prioriterer man konkurrencehensynet over borgernes ve og vel. Det vil jeg have lavet om,” siger Kirsten Normann, kommunal- og sundhedsordfører for SF.
Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden
Hun har haft forskellige ministre i samråd om problemstillingen. Senest efter Fagbladet FOA kunne fortælle, at 34 ud af 35 af de bo- og opholdssteder, for udsatte børn og voksne, der siden 2014 er lukket ned på grund af svigt og rod i økonomien, var private
.
"Vilkårene er forskellige i udgangspunktet, og det mener jeg ikke, at de skal være. Vi vil rigtigt gerne have meget mere transparens i forhold til de opgaver, som private firmaer løser for den offentlige sektor på velfærdsområderne," siger Kirsten Normann
Med 'transparens' henviser Kirsten Normann til, at de private virksomheder ikke er underlagt offentlighedsloven. Socialtilsynet har derfor i flere tilfælde givet afslag på at udlevere oplysninger om virksomhedernes økonomi. Det betyder, at det ikke er muligt at se, hvor mange skattekroner der ender i ejernes lommer i stedet for at gå til velfærd til borgerne.
Ytringsfrihed er afgørende
I 2016 besluttede Justitsministeriet, at de ønskede "at styrke oplysningsindsatsen om offentligt ansattes ytringsfrihed," skrev daværende justitsminister Søren Pind (V). Derfor udgav ministeriet en revideret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, der fortæller, hvordan de offentligt ansatte kan ytre sig kritisk om forhold på jobbet.
Men i takt med at flere velfærdsopgaver udliciteres til private virksomheder, bliver det imidlertid sværere for de ansatte her at dele deres viden, hvis de støder på kritisable forhold.
Mere transparens
Hos Dansk Folkeparti påpeger retsordfører Peter Kofoed, at der i løbet af 2018 har været konkurser af privat ældrepleje og flere alvorlige sager om svigt af sårbare børn og unge på private bosteder.
Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården
”Når man udliciterer, er der jo i forvejen en række krav til service og andet, hvorfor jeg ikke kan se noget til hinder for, at man stiller lignende krav, hvad angår ytringsfrihed og transparens. Borgeren skal jo ikke opleve en ringere service, blot fordi opgaven løses af en privat velfærdsvirksomhed,” skriver Peter Kofod Poulsen (DF) til Fagbladet FOA.
Personalet ved hvor skoen trykker
På spørgsmålet, om det er Socialdemokratiets holdning, at privatansatte, der arbejder med velfærd på det offentliges regning, skal have den samme udstrakte ytringsfrihed som kollegerne i det offentlige, svarer kommunalordfører Magnus Heunicke: “Ja det er det.”
Han uddyber:
Han pointerer, at det er et komplekst område, hvor der er flere forskellige former for lovgivning inde over. Han understreger derfor, at der er behov for en undersøgelse af, hvordan man i praksis kan arbejde mod partiets målsætning.
Hensynet til borgeren skal veje tungest
Hos Enhedslisten slår Finn Sørensen det fast, at det klart er partiets holdning, at privatansatte, der tager sig af udsatte borgere på det offentliges regning, skal have den samme ytringsfrihed, som kollegerne i det offentlige.
“Det er forfærdeligt at tænke på, at medarbejderne i de virksomheder ikke har de samme rettigheder til at påpege fejl og mangler i omsorgen af de borgere, som virksomheden har fået ansvaret for. Vi skal huske, at de ansatte tager sig af mennesker, der er udsatte, og som ofte ikke har nogen til at forsvare sig,” siger Finn Sørensen, kommunalordfører for Enhedslisten.
“Derfor skal der selvfølgelig være de samme krav til dem. Vi har i forvejen haft en del sager, hvor man har anbragt udsatte børn og unge, hvor der er gået profit tænkning i det på bekostning af borgernes velfærd,” siger Finn Sørensen.
Udlicitering må ikke skabe mindre åbenhed
Hos Alternativet påpeger Torsten Gejl, ordfører på social- og beskæftigelsesområdet, at udlicitering ikke må betyde, at offentligheden får ringere mulighed for at følge med i, hvordan deres penge bliver brugt - og hvordan borgerne bliver behandlet.
“Jeg mener ikke, at udlicitering skal blive en undskyldning for at skabe mindre åbenhed. Jeg synes, at det måtte være et krav til private virksomheder, at hvis de vil have penge for at udføre en opgave for det offentlige, så må de underlægge sig de samme krav om gennemsigtighed."
“Jeg mener, at der bør udarbejdes sådan en lignende vejledning om ytringsfrihed for privatansatte, der tager sig af udsatte borgere på det offentliges regning,” siger Torsten Gejl.
Klar til at se på lovgivningen
Hos Radikale Venstre mener de også, at privatansatte skal have bedre mulighed for at stå frem i offentligheden med kritik, hvis de eksempelvis støder på svigt af udsatte borgere.
"Radikale Venstre synes, det er vigtigt, at alle – uanset om de er privatansat eller offentligt ansat – kan råbe op, hvis de oplever, at der er problemer på deres arbejdsplads," skriver Lotte Rod, børne- og retsordfører i det Radikale Venstre i et svar til Fagbladet FOA.
Hun fortæller, at de i partiet er klar til at se på lovgivningen.
"Så hvis der er behov for at se på gennemsigtigheden og ytringsfriheden i de private velfærdsvirksomheder, som tager sig af flere kernevelfærdsopgaver i kommunerne, er vi klar til det," skriver Lotte Rod.
Tavshed fra regeringspartierne
Fagbladet FOA har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de tre regeringspartier Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Hos Venstre oplyser pressetjenesten, at de har forhørt sig hos ordførerne.
Hos Liberal Alliance henviser de til socialordfører Laura Lindahl, der oplyser, at hun ikke har tid til at vende tilbage på Fagbladet FOAs interviewforespørgsel.
På trods af flere rykkere og mere end en uges svartid, har Det Konservative Folkeparti undladt at vende tilbage på Fagbladet FOAs interviewforespørgsel inden deadline.