Annonce

Gitte Hejberg

Debat 

Leder: Beklumret luft på jobbet


De fleste af os tilbringer størstedelen af arbejdsdagen indendørs. Det gør indtryk at høre, at hvert tredje FOA-medlem døjer med dårligt indeklima på jobbet. 

Annonce

Hvert tredje FOA-medlem døjer med dårligt indeklima på jobbet.  Jørgen True

Af Gitte Hejberg
Journalist

Annonce

De plages blandt andet af åndedrætsproblemer, hovedpine og koncentrationsbesvær. Altså klassiske tegn på, at kroppen siger fra, når den over længere tid udsættes for beklumret luft, dårlig ventilation og afgasning fra for eksempel møbler og gulve.

Nogle steder udgør lugtgener fra arbejdet med borgere med manglende personlig hygiejne en ekstra udfordring for indeklimaet. Andre steder oplever man, at selv et smart nybyggeri langt fra er et værn mod tørre slimhinder og irriterede øjne.

Læs også: Ansat i prisvindende institution: Det klør i mine øjne

Derfor må plagede medarbejdere som minimum kræve, at årsagen til generne bliver ordentligt undersøgt.

Der er pokkers til forskel på, om den ubehagelige luft skyldes en lidt for god isolering, hvor systematisk udluftning er vejen frem – eller om hele bygningen er angrebet af helbredsskadelig skimmelsvamp.

Selvom de fleste løsninger koster penge, burde flere arbejdsgiverne kunne se fornuften og den økonomiske gevinst i, at medarbejderne har et indeklima, der ikke dræner dem for energi.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev