Annonce

Portrætbillede af formand for Kost- og Servicesektoren Pia Heidi Nielsen. Beskaaret saa kun det oeverste af overkroppen og ansigtet ses

Debat 

Klumme: En klog og visionær beslutning


Region Midt har besluttet, at rengøring og omkring 800 serviceopgaver skal udføres af uddannede serviceassistenter.

Annonce

Region Midt har således truffet en god beslutning, der styrker medarbejdernes fleksibilitet og gør serviceassistenterne til det bærende koncept for løsning af serviceopgaver, skriver sektorformand Pia Heidi Nielsen. Jørgen True

Af Pia Nielsen
Sektorformand

Annonce

Region Midt besluttede i forsommeren, at rengøring og en lang række servicefunktioner på regionens hospitaler skal udføres af serviceassistenter. Det er en klog og visionær beslutning.

Den er ikke kommet pludseligt, og forud for beslutningen kortlagde regionen fordele og ulemper ved at overlade arbejdsopgaverne til en veluddannet gruppe, der kan påtage sig omkring 800 funktioner indenfor 15 forskellige arbejdsområder.

Regionen har over for Fagbladet FOA understreget, at øvelsen ikke går ud på at spare penge. Det er positivt. Men jeg er alligevel glad for, at analysen af syv hospitalsafdelinger har vist, at ressourceoptimering – bedre udnyttelse af medarbejdernes tid – både fører til en besparelse og samtidig giver bedre kvalitet i rengøringen og andre serviceopgaver.

For os i fagforeningerne er det selvfølgelig afgørende, at løsningsmodellen også er til fordel for vore medlemmer.

Pia Heidi Nielsen, sektorformand
For os i fagforeningerne er det selvfølgelig afgørende, at løsningsmodellen også er til fordel for vore medlemmer. Det er der tale om her. De skal påtage sig mange flere forskelligartede opgaver, men til gengæld bliver det hårde – og ofte ensformige – rengøringsarbejde fordelt på flere kolleger.

Det betyder, at vi kommer de ensidigt gentagne arbejdsopgaver til livs, og det styrker både trivsel og arbejdsglæde, at medarbejderne har så bred en vifte af opgaver som muligt.

Region Midt har således truffet en god beslutning, der styrker medarbejdernes fleksibilitet og gør serviceassistenterne til det bærende koncept for løsning af serviceopgaver.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev