Annonce

Cykel i fart

Køretid

Hjemmeplejens kørelister skal under lup


Der er for store udsving i planlægningen af kørelister i hjemmeplejen. Sundheds- og Ældreministeriet vil løfte området.

Annonce

Mange steder er der problemer med for lidt køretid mellem borgerne og mangel på hænder. Men nogle steder handler det også om for dårlig planlægning og manglende uddannelse af dem, der står for planlægningen af kørelisterne.  Colourbox

Af Sofie Janerka
Journalist

Annonce

Hjemmeplejens kørelister har i flere år været et omdiskuteret emne. Mange steder er der problemer med for lidt køretid mellem borgerne og mangel på hænder. Men nogle steder handler det også om for dårlig planlægning og manglende uddannelse af dem, der står for planlægningen af kørelisterne. 

Læs også: Sådan har hjemmepleje forbedret kørelisterne

“Hjemmeplejen er organiseret meget forskelligt rundtomkring i landet, og at det, som fungerer ét sted, ikke fungerer andre steder,” siger Trine Toftgaard Lund, der er kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet. 

Trine Toftgaard Lund har været tovholder på en ny undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, som sætter planlægningen af arbejdet i hjemmeplejen i syv kommuner under lup. Undersøgelsen skal munde ud i et inspirationskatalog til alle landets kommuner.

33%

af kommunernes ældrechefer mener, at der ikke er nok køretid mellem besøgene i hjemmeplejen.

Kommunal rundspørge - Ældrechefer 2018, Epinion for FOA.

FOA vil have mere uddannelse

Ét af de elementer, som særligt FOA ønsker at sætte fokus på i undersøgelsen, er, at der ikke findes nogen uddannelse til planlæggerne. Det er typisk social- og sundhedsassistenter, som har kørt i hjemmeplejen, som får opgaven. 

Det er dog en kompleks opgave at overtage, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann. Derfor er der både brug for bedre uddannelse og flere hænder til at løfte opgaven. 

“Man skal have styr på både sundheds- og serviceloven, it og den lokale geografi. Og samtidig kunne manøvrere i det hele, når planen vælter med sygdom og uforudsete hændelser. Derfor er der brug for opkvalificering af planlæggerne,” siger han. 

Bag om undersøgelsen

  • Sundheds- og Ældreministeriet og KL undersøger i samarbejde med Rambøll hjemmeplejen i syv kommuner, som strukturerer hjemmeplejen forskelligt.
  • Undersøgelsen skal blandt andet munde ud i modeller for, hvordan man kan tilrettelægge besøg og køretider i hjemmeplejen og tydeliggøre fordele og ulemper ved de forskellige modeller.
  • Det skal også føre til et inspirationskatalog omkring planlægning af hjemmeplejen til landets kommuner.
  • Undersøgelsen blev igangsat kort før sommerferien og forventes afsluttet i november 2018.
  • FOA er med i en følgegruppe, der følger undersøgelsen tæt. 

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev