Kampsange rungede i alle døgnenes timer foran Forligsinstitutionen. Over 10.000 tillidsrepræsentanter var samlet til historiens første fællesmøde for de tre hovedorganisationer (LO, FTF og AC).

En euforisk stemning af sammenhold, som skal bruges til andet end en løs formuleret solidaritetspagt om spisepauser og lærernes arbejdstid. I Teknik- og Servicesektoren forventer vi, at ledelserne i de faglige organisationer lytter til signalet fra tillidsrepræsentanter og medlemmer. 

‘Nok er nok’ blev der sagt – med forskellige begrundelser i arbejdsmiljø, løn og muligheder for at bruge fagligheden, men med et fælles ønske om forandringer.

De faglige organisationer bør derfor sætte fællesskabet og solidariteten i mere faste rammer og med en bredere solidaritet, som tager udgangspunkt i de dårligst lønnede og stillede i vores samfund. 

Ved Teknik- og Servicesektorens forhandlinger blev vi mødt af en arbejdsgivermodpart, som efterhånden kun kan tre sætninger: mere fleksibilitet, væk med pensionskarensen og mere til pensionsindbetalingen. 

Krav, som vi har hørt mange gange før, og som giver en følelse af at være tvangsindlagt til at se den samme dårlige film igen og igen. 

Løsningen for de fleste faggrupper blev en forhøjelse af fritvalgsordningerne, hvor udgangspunktet er, at beløbene gives som løn, hvis den enkelte ikke ønsker at bruge dem til øget pensionsindbetaling. 

Meget var godt denne gang, og andet kan blive meget bedre næste gang. Vi ser frem til OK21.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.