En lys idé har nu sparet Bo Løwensteins arbejdsplads for 320.000 kroner om året.
- Hvorfor fik I nyt fyr?
"Skolens gamle oliefyrskedler trængte til at blive skiftet ud. Olie er ved at være en kostbar affære, men også en af de eneste muligheder vi har herude på landet, hvor der ikke er fjernvarme og den slags."
- Hvorfor endte I lige med et pillefyr?
"Vi har en dygtig energikoordinator ved Kolding Kommune, som kender en masse mennesker og en masse regler og kan noget med regneark. Vi var inde over forskellige ting med jordvarme og solvarme, men det var for dyrt i forhold til, hvad vi kunne få ud af det. Så spurgte jeg, om ikke han kunne se på et pillefyr. Så fik vi nogle folk ud og lave beregninger, og de bedste beregninger fik vi på pillefyret."
- Hvad er det gode ved et pillefyr?
"Det er CO2-neutralt, og allerede fra den første vinter har vi kunnet mærke, at der er blevet varmere på skolen, og indeklimaet er blevet bedre. Så vi får mere varme og bedre komfort til billigere penge."
- Giver det ikke en masse ekstraarbejde?
"Nej. Det eneste ekstraarbejde i forhold til at have et oliefyr er, at jeg selv skal tømme askeskuffer på dem hver tredje uge, men det er bare en lille metalkasse på størrelse med en spand."
Sådan virker det
Pillefyret består af tre kedler, der kører i en kaskade. Det vil sige, at man tænder en kedel, og den sætter de andre i gang og slukker dem igen, når det er nødvendigt. På den måde er der aldrig overforbrug.
Pillerne bliver leveret hver tredje til fjerde uge i vinterhalvåret. De kommer i en lastbil, der fyrer dem direkte ind i siloerne. Hver kedel har en askeskuffe, der skal tømmes cirka hver tredje uge.
Kilde: Teknisk serviceleder Bo Løwenstein