Mona Striib forlader Odense Congress Center på bagsædet af en lille hvid lejet Citroën C3.
Det har været et hektisk døgn, og Mona har ikke nået at spise frokost, så hun er sulten. Hun får en håndfuld M&M’s.
Men hun er også glad. Og lettet. Og træt. Og hun er FOAs nye formand. Den første kvindelige af slagsen. Efter 14 år som næstformand. Valgt med 319 stemmer mod modkandidaten Nanna Højlunds 271.
Læs også: Forlig i kommunerne på plads
Synlighed er ikke alt
Mona Striib var forberedt på, at det ville blive tæt, og hun ved nogenlunde, hvem der har stemt på hende. Og hun tænker over, hvordan hun skal håndtere dem, der foretrak en anden formand.
Hun er også allerede meget bevidst om, hvordan hun kommer til at adskille sig fra den foregående formand, Dennis Kristensen. Blandt skal man ikke forvente at se hende lige
så meget i medierne, som han har været.
“Det er ikke, fordi jeg ikke er parat. For det er jeg. Men i de tilfælde, hvor andre FOA-politikere ved mere om emnet end jeg, vil det være dem, der tager debatten i medierne,” siger hun og understreger, at synlighed skal bruges strategisk til at opnå resultater.
Bedste sms er fra svigersønnen
Lykønskningerne er tikket ind på hendes telefon, siden resultatet af kampvalget stod klart.
“Jeg har fået sindssygt mange sms’er. Men den skønneste er fra min svigersøn,” siger Mona og leder efter telefonen, som hun et øjeblik tror, hun har glemt.
“Fru Formand,” læser hun højt og griner.
“Hvor er det bare stærkt gået. FOAs medlemmer har i dag foretaget et korrekt og stærkt valg. For nutiden og også for fremtiden. Man skal lede længe efter en stærkere og mere kompetent person til at lede en fagforening. Dine evner fagligt og vigtigst at alt menneskeligt er beundringsværdige. Jeg glæder mig enormt meget på dine vegne og glæder mig på mine børns vegne over, at de har så elskværdig og stærk en mormor, de skal vokse op med og se op til. Mange gange tillykke.”
Medmenneskelighed betyder meget
Hun siger, at beskeden næsten gav hende tårer i øjnene. Og hun er glad for, at han nævner det med at være menneskelig. For det betyder meget for hende.
“Det sociale område, og det, der handler om, at vi behandler folk anstændigt. Det vil kunne mærkes i de sager, jeg vil have fokus på som formand,” siger hun.
Bilen triller over Storebæltsbroen og ind på en benzinstation. Mona tanker kiksechokolade og får ringet til sin datter.
Parat til at kæmpe
Turen går direkte til Forligsinstitutionen. De seneste dages forhandlinger har ført til et delforlig på det regionale område, som hun mener, er et godt resultat for medlemmerne. Men det har også ført til en bølge af vrede og skænderier om, hvorvidt musketereden er brudt eller ej.
I bilen diskuteres de grove kommentarer, der er kommet til Dennis Kristensen efter nattens forlig på det regionale område.
“Der er ingen tvivl om, at det her nok er den hårdeste beslutning, Dennis har skullet træffe. Skal det være hans udgang, at han bliver udråbt som forræder. Det er ikke en let beslutning,” siger Mona.
“Så må jeg gå ned og tage nogle tæv for ham.”
Blå bog
57-årige Mona Striibs faglige karriere begyndte allerede, da hun som 18-årig blev tillidsrepræsentant for de ufaglærte på Danfoss i Kolding.
Efter Danfoss og et par år i byggebranchen, som hun blev nødt til at afbryde, da hun ventede sit mellemste barn, blev hun hjemmehjælper ligesom sin mor. Først på et plejehjem, bagefter i hjemmeplejen, og derfra gik det stærkt.
Hun blev tillidsmand i Husligt Arbejder Forbund i Kolding, herefter lokalformand, og da Husligt Arbejder Forbund fusionerede med FOA, blev Mona Striib næstformand, siden formand i FOA Kolding. I 2004 kom hun til København som næstformand i FOA.
I sin fritid holder hun af at samle familie og venner til mad, bål i haven og byggeprojekter. Hun slapper bedst af med en pensel i hånden og maler med både olie og akryl. Mona Striib bor i Frederikssund, har tre voksne børn og tre børnebørn.