En fagforeningsmand sagde engang: 

“Hvis lønmodtagerne vil have den 6. ferieuge, så får vi den 6. ferieuge.”

Så enkelt og elegant kan fagbevægelsens styrke udtrykkes og beskrives. Udtalelsen faldt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1998, hvor længere ferie var i fokus. 

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og fagbevægelsens styrke afhænger af mange forhold og har varieret meget gennem vores historie. Men der er ingen tvivl om, at vi er stærke og kan opnå meget, hvis vi:

• Holder sammen og skaber en fælles forståelse for hinandens problemer.
• Evner at balancere imellem hensynet til egen organisation og hensynet til de grupper, der har behov for de stærkeres solidaritet.
• I fællesskab evner at fastlægge, hvilke spørgsmål der skal prioriteres i hvilken periode.
• Er bevidste om, hvad vore beslutninger har af konsekvenser for erhvervslivet og samfundet, og hvordan de påvirker skabelsen af ‘det gode liv’.

Tænk hvis offentligt og privatansatte står sammen. Tænk hvis højtuddannede, erhvervsuddannede og ufaglærte står sammen. 

Tænk hvis vi stod sammen om krav som betalt spisepause til alle, et lønsystem der ikke favoriserer de bedst lønnede, krav om klare rettigheder og et godt og sundt arbejdsmiljø. Tænk, hvad vi kunne drive det til, hvis vi gør som fagforeningsmanden sagde i 1998.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.