Det har været en hård fødsel med mange akutte problemer, og patienten er endnu ikke færdigbehandlet.
For alle jer, der har taget turen fra Bios til Ambulance Syd, har det været en udfordrende og til tider hæsblæsende tur. Efter kaos i Bios oplevede mange overgangen, som
var man kommet til Bios 2.0.
Endnu er meget uafklaret, og det er frustrerende, at Region Syddanmark endnu ikke har fundet sine ben i forhold til jeres lovede tilgodehavender. Det bliver en glædens dag, når alle sagerne har fundet en tilfredsstillende løsning!
Men set fra min stol går meget bedre, og det er vores indtryk, at samarbejdet mellem jeres tillidsvalgte og ledelsen er ved at finde et konstruktivt leje.
Vi er lykkedes med at få aftaler på plads om ferieafvikling og vilkårene for jeres tillidsrepræsentanter. Det har taget tid. Til gengæld har vi fundet kompromisser,
som vi tror, alle kan være tilfredse med.
I Teknik- og Servicesektoren ved vi godt, at overgangen har været hård. Vi ved
godt, at meget kunne have været gjort anderledes, og at vores rolle i nogle sammenhænge
kan kritiseres.
Meget i det offentlige adskiller sig fra det private arbejdsmarked, og FOA er ikke 3F. Vi har vores kultur, demokratiske traditioner og struktur.
Vi er glade for, at mange af jer har valgt at blive medlemmer af FOA og støtte op om
vores fællesskab. Det er noget, vi skal gøre os fortjent til.
Tak til jer i Ambulance Syd. Lad os sammen bruge fællesskabet til at skabe en endnu bedre arbejdsplads.