Annonce

køkkenmedhjælper Mikkel Lebeck Jensen arbejder i julen

Sådan gør du det rart at holde jul på jobbet


Spis sammen, sæt julemusik på og mærk julestemningen brede sig - selvom du er på arbejde. Klap dig selv og dine kollegaer på skulderen over, at i gør et vigtigt stykke arbejde. 

Annonce

I kantinen på Nordsjællands Hospital er folk i godt humør, selvom de er på arbejde juleaftensdag. Der er måske lidt julemusik og nogen har en nissehue på. "Det er de helt små ting, som hjælper lidt på humøret når man savner at være derhjemme sammen med familie," fortæller køkkenmedhjælper og arbejdsmiljørepræsentant Mikkel Lebech Jensen. Jørgen True

Af Stine Mørkeberg
Journalist

Annonce

Fagbladet FOA har talt med FOA-medlemmer og tillidsfolk i en rundspørge om jul på jobbet. Her er deres bedste råd til en god jul på arbejdet.

1. Julemusik

Sæt julemusik på og mærk stemningen brede sig.

2. Spis sammen

Hvis muligt, så prioriter at sidde sammen og spise julemiddag eller en god frokost.

3. Find minder

Snak med kollegerne eller borgerne om deres traditioner gennem tiderne – det kan bringe mange gode historier og smil frem.

4. Ring hjem

Inviter om muligt jeres familiemedlemmer forbi til eftermiddagskaffe og knas eller find et tidspunkt at ringe hjem og ønske god jul.

5. Skulderklap

Klap dig selv og dine kolleger på skulderen over, at I gør det, som julen egentlig handler om: At hjælpe og sprede glæde hos dem, der er svage, syge og udsatte.

6. Afklaring med leder

Har din leder ikke allerede fortalt, hvem I skal gå til med problemer i juledagene, så spørg, inden hun eller han går på juleferie.

7. Nødnummer klar

Er du ansvarshavende på din arbejdsplads i juledagene, så afklar på forhånd med din leder, om du skal tilkalde vikarer eller fast personale i tilfælde af, at nogen bliver syge. Få også et nødnummer til din leder.

8. Plads til savn

Giv plads til den vemodighed og vrede, som julen også vækker i nogle borgere. Tag en snak om det, de savner, og syng måske en julesang sammen for at mindes gode tider.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev