Dem, der arbejder juleaftensdag, laver julemad til patienterne og medarbejderne. I frokostpausen sørger vi for at samles og hygge lidt omkring bordet.
Folk er i godt humør, men der er ikke de helt store juletraditioner. For der er også mange, der ikke går så meget op i julen. Os der gør, har måske en nissehue på, eller vi hører lidt julemusik.
Læs også: Så mange fejrer jul på jobbet
Det er de helt små ting, som hjælper lidt på humøret, når man savner at være derhjemme sammen med familien. Heldigvis har vi senest fri klokken 18 juleaftensdag.
Forskellige højtider
I år er jeg heldig at have fri den 24. december. Men jeg regner med, at jeg enten skal på arbejde 25. eller 26. december og 1. januar. Nu hvor julen falder på en søndag, så er det som udgangspunkt dem, der har arbejdsweekend, der tager vagten. Men vi prøver også at skiftes fra år til år.
Læs også: Sådan gør du det rart at holde jul på jobbet
I opvasken arbejder der mange muslimer. De er flinke til at tage vagter i julen, så nogle af kollegerne kan få fri. Så holder muslimerne i stedet fri i forbindelse med deres højtider.