I den seneste tid har der været debat om fagbevægelsen  og de faglige forretningers – herunder Krifas – plads i samfundet. For et stykke tid siden fik Krifa et nej tak til at komme ud på SOPU København. 

Det medførte en – i mine ører – mærkelig diskussion om favorisering og ulige vilkår for fagforretningerne. Skolen blev både af Krifa, der forsøgte at komme ind på skolen og skaffe kunder, og af undervisningsministeren beskyldt for at favorisere FOA, som gerne må komme ud og tale med eleverne. 

Læs også: Stor reform på vej: Nyt praktisk gymnasium skal lokke flere unge til velfærdsfagene 

Det er efter min mening et udtryk for manglende viden om historien om uddannelsen. Det er FOA, som har været med til at skabe uddannelserne, som løbende reviderer indholdet i undervisningen, og som forhandler vilkårene for eleverne, mens de er på uddannelsen, og når de er færdiguddannede.

Afslaget blev af skolen begrundet med, at der ikke må foregå salg af varer og ydelser på skolen. Det tolker Krifa i dette tilfælde som om, man ikke ønsker konkurrence på skolen. Det er igen en misforståelse. 

Læs også: Løn til voksne elever skal sikre flere hænder i ældreplejen

For mens de faglige forretninger står på skolerne for at skaffe kunder på samme måde, som et forsikringsselskab står på Strøget og henvender sig til tilfældigt forbipasserende, er FOA på skolerne for at følge op, vejlede og selvfølgelig også for at informere eleverne om, hvad FOA kan gøre for dem. 

Derfor vil det nærmere være unfair konkurrence, hvis de faglige forretninger fik fri adgang til at høste af FOAs arbejde på uddannelserne.

Klummen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.