Mange velfærdsmedarbejdere er på nedsat tid. Det er rigtig fint, hvis det er frivilligt for at få mere tid til for eksempel familien og fritidsinteresser.
Situationen er straks værre, hvis man er tvunget til at arbejde på deltid, fordi der ingen fuldtidsstillinger er at få i miles omkreds.
Pædagogisk assistent Angelika Westerberg, som vi møder i dette nummer af fagbladet, har 27,5 arbejdstimer om ugen. Hendes familie, bestående af to voksne og to børn, oplever, at der er alt for lidt til overs, når de faste udgifter er betalt.
Læs også: Ansat på deltid: Surt at vende hver eneste krone
Hendes største ønske er at komme på fuld tid. Deltidsansatte har ifølge en 10 år gammel aftale krav på at få tilbudt de ekstra timer, der opstår, når en kollega stopper. Men det undlader de kommunale arbejdsgivere desværre ofte.
Konsekvensen er, at en del lønmodtagere i dag har job, de reelt ikke kan leve af. Tilmed vil deltidsjobbet også komme til at spøge, når de kommer op i årene. Deltidsarbejdet udløser oftest både en ringere pension og en ringere efterlønssats.
Læs også: Susanne på deltid: Spænder ben for efterlønnen
Så skal vi ikke sende en kraftig opfordring til forårets overenskomstforhandlende parter om at gøre deres yderste til, at så mange som muligt kan komme på fuld tid, hvis de vil.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.