Brandmænd bliver påvirket af kræftfremkaldende stoffer, når de dykker ind i røgfyldte huse, også selvom de tager alle forholdsregler. Det konstaterer forskerne i et nyt forskningsprojekt Biobrand.
I projektet undersøgte forskerne en række værnepligtige i Beredskabsstyrelsen før og efter et røgdykkerkursus.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Resultaterne viser, at deltagerne i undersøgelsen havde en øget mængde af tjærestoffer på huden og i urinen efter kurset. Samtidig fandt forskerne flere DNA-skader i blodcellerne hos forsøgspersonerne. Og det er skaderne på DNA’et, der i sidste ende kan udvikle sig til kræft.
”Vi kan se, at jo mere tjærestof, der er på huden og i urinen, jo flere skader er der på DNA’et. Derfor mener vi, at hovedparten af DNA-skaderne stammer fra det sod, forsøgspersonerne får på huden,” siger Ulla Birgitte Vogel, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der står bag Biobrand.
Stor forskel på de enkelte brandmænd
Resultaterne viser en klokkeklar forskel på den samlede gruppe forsøgspersoner før og efter røgdykkerkurset, selvom resultaterne svingede fra person til person.
”Vi kan se, at der er meget stor forskel på individernes niveauer, så hvis man tog dem, der havde mindst påvirkning, havde de faktisk ikke DNA-skader. Det betyder, at man med fordel kan se på, hvordan brandmænd kan nedsætte risikoen for at komme i direkte kontakt med sod,” siger Ulla Birgitte Vogel.
FOA vil have ministeren ind i sagen
Resultaterne får FOA til at trække en række gamle sager om arbejdsskader frem igen. I 2015 kom det nemlig frem, at der i 17 år kun var givet erstatning i 3 ud af 173 sager om arbejdsskader rejst af kræftramte brandfolk.
Derfor blev der sat gang i to projekter, der skulle undersøge sammenhængen mellem kræft og jobbet som brandmand. Biobrand var den ene af dem og med de nye resultater i hånden er der grobund for at rejse sagerne igen. Det mener Reiner Burgwald, der er formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA.
”Vi vil skrive til ministeren og henvise til de her resultater og opfordre til, at Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring ser på de gamle sager igen på baggrund af den nye viden, der nu er,” siger Reiner Burgwald.
Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde
Han minder om, at de fleste af de kraftramte brandmænd har arbejdet i mange år, og i en tid, hvor sikkerheden var ringere og kulturen en anden, end den er nu. Derfor er der også grund til at tro, at de har været mere udsatte, end brandfolkene er nu om dage.
Nye oplysninger kan få sager genoptaget
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, der tidligere hed Arbejdsmarkedsstyrelsen, der vurderer sagerne og kan tage dem op igen. I et skriftligt svar til Fagbladet FOA, skriver styrelsen:
”Der skal være nye oplysninger i sagen, hvis vi skal genoptage den. I forhold til brandmænd og kræft betyder det, at der skal være nye oplysninger om sammenhængen mellem kræftsygdommen og det arbejde brandmanden har udført.”