89 af landets 98 kommuner har brugt
færre penge på børn og ældre siden
seneste kommunalvalg.
Og der er ikke kun tale om, at kommunalpolitikerne
hitter på nye fiffige ‘effektiviseringer’
eller blot skærer ‘overflødigt fedt’ væk.
I en ny undersøgelse
peger et flertal af FOAs medlemmer
nemlig på, at det går den gale vej med
normeringerne på deres arbejdsplads.
Blandt andre oplever pædagogisk
assistent Annette Pollas fra Hørsholm
Børnegård, at de er blevet færre ansatte
pr. barn. Hvor der før var tre voksne på
en stue, er der i dag kun to.
Læs også: Ansatte i vuggestue: Giv os en kollega tilbage
Besparelserne
betyder ifølge de ansatte, at børnene
bliver mere råbende og udadreagerende.
Det er en høj pris at betale – for børnene,
deres forældre og de ansatte. Tilsvarende
historier hører vi fra blandt andet
ældre- samt social- og sundhedsområdet.
Læs også: Sosu om besparelser: Politikerne siger jeg skal tænke 'smartere'
Hvad kan vi gøre ved det? Vi
kan råbe politikerne op før
kommunalvalget 21. november.
Vi kan undgå at stemme
på kandidater, der vil slagte
velfærden efter valget.
FOA og Fagbladet
FOA vil
insistere på at synliggøre
de barske
konsekvenser af for
få varme hænder. Det sker blandt andet i
en ny kampagne fra FOA og med fagbladets
tema om nedskæringer på børne- og ældreområdet.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA