Onsdag holder Folketingets Ligestillingsudvalg en høring om ligeløn, og de får en kontant hilsen fra FOAs formand Dennis Kristensen: ”Sæt nogle milliarder af og gør noget ved problemet”.

FOAs formand advarer i en artikel i magasinet ”Ræson” om et ulmende oprør, hvis der ikke for alvor rykkes på lønnen til de lavtlønnede kvindefag på velfærdsområdet.

”For 10 år siden gjorde de ansatte oprør. Hvis ikke forandringen kommer, tror jeg, de vil gøre det igen,” skriver Dennis Kristensen, og henviser til det såkaldte ’oprør i ældreplejen’ i 2007, hvor en strejkebølge spredte sig fra Holstebro til størstedelen af landets kommuner.

Lovede milliarder forsvandt

Strejkerne og utilfredsheden blandt de ansatte affødte en politisk debat om lønniveauet, som udmøntede sig i et flertal på Christiansborg, der ville afsætte en pulje på 5 milliarder kroner, som skulle gøre op med mange års uligeløn.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var en del af flertallet, men de løb fra deres løfter, mener Dennis Kristensen. Og siden da er uligelønnen øget, især på grund af de procentvise lønstigninger, som gives i kommuner og regioner.

”På fem år er lønnen til kommunens tekniske direktør steget fem gange mere end dagplejerens. Chefen scorede på de fem år 105.288 kroner mere om året, mens dagplejeren måtte nøjes med 21.276 kroner,” skriver Dennis Kristensen i ”Ræson"-artiklen.

Mærkbart løft

FOA har nu opdateret en beregning fra 2007 over, hvad 5 milliarder kroner kan betyde for de lavtlønnede kvindeområder.

Beregningen viser, at cirka 238.000 omregnet til fuldtidsansatte inden for pasning, pleje og omsorg, kan få et ekstra lønløft på 17.600 kroner om året.

”Det løft vil rykke mærkbart for de lavere og lavest lønnede kvindefag i Dansk Sygeplejeråd, BUPL, 3F, Socialpædagogisk Landsforbund og FOA,” mener Dennis Kristensen.

Ligelønskrav får det svært

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, vurderer, at det kan blive vanskeligt for FOA at rejse ligelønsdebatten igen. Han mener, at politikerne i 2007 fik kolde fødder, blandt andet fordi de var bange for at bryde med den danske model, hvor arbejdsgivere og fagforeninger selv aftaler lønnen.

”Dermed solgte politikerne  muligheden for at gøre noget, og derefter kom krisen og begravede alt det, der hedder ligelønskrav. I 2007 var der virkelig et vindue åbent for ligelønnen, men det blev lukket igen,” siger han til Fagbladet FOA.

Henning Jørgensen mener, at der skal helt nye politiske vinde til, hvis ligelønsvinduet skal lukkes op.

”Derfor er det ikke nok, at nogle kvindedominerede fagforbund råber om ligeløn. Medlemsskaren skal også være i bevægelse for de ønsker og krav, og der skal være nogle bevægelser i samfundet, der støtter kravene,” siger Henning Jørgensen.