En mandlig patient får målt blodtryk af en kvindelig læge

Kend din ret, hvis du skal til læge i arbejdstiden

03. marts 2017

Opdateret 10. november 2022

Det er sæson for sygdomme og dertilhørende lægebesøg. Men hvordan er reglerne for at gå til læge i arbejdstiden? Med hjælp fra Ettie Trier Petersen, chefjurist i FOA, forsøger vi her at gøre dig klogere på reglerne.

Annonce

Der skal være en lægelig grund, hvis du skal til lægen i arbejdstiden uden at blive trukket i løn. POLFOTO/ Niels Hougaard

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Medarbejderen har altid pligt til at undersøge, om det er muligt at få en tid til undersøgelse eller behandling uden for arbejdstiden eller på et tidspunkt, hvor det er til mindst mulig gene for arbejdsgiver. Det kan være svært ved besøg på hospital eller ved speciallæge, da der ofte er lange ventetider.

Har du ikke været i stand til at få en tid uden for arbejdstiden, kan det blive svært for din chef at kræve, at du skal trækkes i løn eller bruge en feriedag.

”Hvis sygdommen er akut, og du ikke er i stand til at lægge lægebesøget uden for almindelig arbejdstid, må det sidestilles med fravær under sygdom. Her må arbejdsgiveren altså ikke trække dig i løn,” siger Ettie Trier Petersen, chefjurist i FOA.

Det er dog vigtigt, at der skal være en lægelig begrundelse for besøget. Hvis du skal have en kosmetisk operation, der ikke har en lægelig begrundelse, eksempelvis en brystforstørrelse, kan du ikke få fri med løn.

Netop ordet ’lægelig begrundelse’ gør det svært at lave generaliseringer for alle dine lægebesøg.

En henvisning til en speciallæge opfylder normalt kriteriet om, at der er en lægelig begrundelse, og det vil ofte være svært at vælge et tidspunkt hos en speciallæge. Men skal du til et besøg hos din egen praktiserende læge, hvor du for eksempel gerne vil have tjekket dit blodtryk, vil arbejdsgiver måske kunne kræve, at du får lagt et besøg uden for arbejdstiden.

”Det vil bero på en konkret vurdering af sygdommens karakter og behovet for hurtigt at få en tid hos lægen,” siger Ettie Trier Petersen.

Hvad der karakteriseres som sygdom med ret til løn under fravær, er der ikke altid enighed om. Ved en afgørelse fra 2014 blev det fastslået, at en ansat, der havde besluttet at få lavet en øjenoperation, havde ret til løn under sygefraværet i forbindelse med operationen.

Arbejdsgiveren ville ikke betale lønnen for fraværet, men dommeren vurderede, at der var tale om sygdom, da synsnedsættelsen ikke var selvforskyldt. Den ansatte fik derfor ret til at få løn under fraværet alligevel.

Skal du afsted til lægen, og stiller din chef spørgsmål ved, om det, du fejler er tilstrækkeligt alvorligt – altså om du har en lægelig begrundelse – har du ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler. Dine sundhedsoplysninger er nemlig fortrolige.

”Arbejdsgiveren kan ikke kræve at få at vide, hvad besøget handler om,” siger Ettie Trier Petersen og fortsætter:

”Omvendt kan man sige, at hvis en arbejdsgiver siger til en ansat: ’du ser sund og rask ud, det her lægebesøg må du selv betale for’. Så er det den ansatte selv, der skal bevise, at der var en lægelig begrundelse, og at det ikke var muligt at lægge besøget uden for arbejdstiden,” siger Ettie Trier Petersen.

Reglerne omfatter social- og sundhedspersonale, dagplejere, pædagogmedhjælpere, teknisk servicemedarbejdere, køkkenmedarbejdere og alle andre, der er ansat i kommuner eller regioner.

Er du i tvivl om reglerne, så kontakt din lokale FOA-afdeling.