Specialisering er et godt grundlag for at få lokalløn, mens faggrupper, hvor de ansatte løser stort set samme opgaver, har sværere ved at hente de lokale tillæg hjem.
”Når jobbene er forholdsvis ens, som i FOAs faggrupper, er det sværere at dokumentere, at man har erhvervet sig nogle helt særlige kompetencer. Derfor bliver der ofte kun tale om tillæg for særlige opgaver.” siger Nana Wesley Hansen, der forsker i arbejdsmarkedspolitik ved Københavns Universitet.
Læs også: FOA og KL dybt uenige om lokalløn
Lønpolitikken skal være forståelig
Hun mener dog, at lokallønssystemet grundlæggende handler om god ledelse.
Det vil sige, at arbejdspladsen har en lønpolitik med nogle konkrete kriterier for tillæg, der er forståelige og gennemsigtige for medarbejderne.
”Desværre bliver lønpolitikken ofte mere til værdier og principper. Og det er min oplevelse, at det frustrerer medarbejdere på mange arbejdspladser, at de ikke præcist ved, hvad der kan udløse et tillæg. For så er der jo faktisk ingen lønpolitik.”
Vigtigt med åbenhed
Nana Wesley Hansen peger på, at meningen med lokallønssystemet er, at medarbejderne skal kunne se, hvor de især skal lægge deres indsats for at skabe bedre velfærd.
”Hvis det ikke er tilfældet, fungerer systemet ikke efter hensigten. Og det er vigtigt, at medarbejderne oplever gennemsigtighed, når lokallønnen uddeles. Det er jo en forudsætning for, at den kan være med til at motivere dem i arbejdet.”
Læs også: FOA vil presse på for mere lokalløn
Hvis lokallønnen bruges som ledelsesværktøj på den måde, bør der ikke være forskel på de forskellige medarbejdergrupper, mener forskeren.
”Hvorfor skulle FOAs medlemmer blive mindre motiverede af lønnen end for eksempel akademikere,” siger Nana Wesley Hansen.