Annonce

Pædagogmedhjælper med børn der slapper af

Ipad og meditation giver bedre inklusion


Et otte ugers kursus har givet pædagogmedhjælpere nye værktøjer til at inddrage alle børn i fællesskaber.

Annonce

Pædagogmedhjælper Mette Hvid-Jacobsen får børnene til at slappe af gennem en meditation, hun selv har indtalt. Heidi Lundsgaard

Af Rikke-Gundersen

Annonce

Det er godt givet ud, at medarbejdere får uddannelse i inklusion. Det viser erfaringer fra Odense Kommune, hvor 140 pædagogmedhjælpere siden oktober 2014 har været på kursus i at blive bedre til at inkludere alle børn.

43 procent af daginstitutionslederne svarer i en ny evaluering, at de pædagogmedhjælpere, som har været på kursus, ’i meget høj’ eller ’i høj’ grad er blevet bedre til inklusionsopgaven.

”De har fået flere værktøjer til at inddrage børnene med. For eksempel har de lært at lave meditationer og bruge dem aktivt til at skabe et fællesskab blandt alle børnene,” siger leder af daginstitutionen Haustruphave Anja Krogh Rasmussen til Fagbladet FOA.

Nye værktøjer

Mette Hvid-Jacobsen er en af de pædagogmedhjælpere, der har været på kurset. Hun har lært, hvordan hun bedre kan inddrage børn i udsatte positioner i aktiviteter med andre børn, både i praksis og ved at lære om teorien bag inklusion.

Hun har også fået nye værktøjer, blandt andet app’en Book Creator, hvor hun har taget billeder af børnene og indtalt, hvad farve deres tøj er.

”Det er et godt redskab, fordi det giver dem alle mulighed for at sige noget samtidig med, at de lærer om farver. Hvis et barn ikke er med i snakken, så spørger jeg det barn om noget. De lærer også at give plads til hinanden og anerkende alle i fællesskabet,” fortæller hun.

Meditation mod drilleri

Hun laver også meditation med børnene, hvor de lytter til et lydspor, hun selv har indtalt, mens de ligger på tæpper med hver deres lille sten på maven.

”Børnene bliver mere rolige, når det er en stemme, de kender. Og når de skal koncentrere sig om, at stenen ikke falder ned. Roen og nærværet med de andre børn er med til, at de bliver bedre til at inkludere hinanden og undgå drillerier,” siger pædagogmedhjælperen.

Det otte ugers kursus er et samarbejde mellem FOA-afdelingen PMF Fyn og Odense. I efteråret skal endnu 100 afsted.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev