• 1.april 2024: 4 procent (generel lønforhøjelse)

• 1. oktober 2024: 1,74 procent (lønregulering)

• 1. oktober 2025: 0,56 procent (generel lønforhøjelse og lønregulering)

• 1. november 2025: en generel lønforhøjelse på 0,20 procent

De medarbejdere i kommunerne, der aflønnes på et af de fire nederste løntrin – det vil sige løntrin 11, 12, 13 og 14 – får alle en ekstra lønforhøjelse. Her hæves grundsatserne med 1.924 kroner årligt.

Med virkning fra 2025 skal den aftalte lønregulering beregnes ud fra en ny model. Den tager afsæt i et lønindeks, som er mere retvisende over for de enkelte faggrupper end den nuværende metode.

Som noget helt nyt behøver månedslønnede i kommunerne ikke længere at afspadsere overarbejde som hidtil.

Nu får de i stedet mulighed for at spare op og sætte både overarbejde og den 6. ferieuge ind på en personlig ’opsparingskonto’.

Inklusive den 6. ferieuge må der højest stå 15 dage på den enkeltes ekstra opsparingskonto.

Den opsparede frihed skal afholdes efter den ansattes ønsker i det omfang, det er muligt og fastlægges i dialog med og efter aftale med arbejdsgiver.

I løbet af de kommende to år vil parterne i øvrigt udvikle nye modeller for fritvalgsordninger, der giver den enkelte lønmodtager større direkte indflydelse på dele af lønnens sammensætning. Tanken er, at man på den måde i højere grad kan tage hensyn til sin egen aktuelle livssituation. Det er målet, at nye fritvalgsordninger skal være klar til at indgå i forhandlingerne ved OK26.

Den øremærkede forældreorlov udvides med tre uger, så faderen eller medmoderen/medfaderen kan holde 10 ugers forældreorlov med løn.

Tilsvarende øges den øremærkede lønnede orlov med 10 uger for solo-forældre og med 13 uger for ’flerlingeforældre’. Det sidste bliver dog kun aktuelt for nybagte tvillingeforældre, hvis Folketinget også (som forventet) ændrer barselsloven.

Tillidsrepræsentanterne skal have bedre mulighed og vilkår til at varetage deres opgaver.

Med den nye overenskomst får den enkelte tillidsrepræsentant derfor ret til at bruge arbejdstiden på at møde nyansatte medarbejdere.

Indsatsen mod psykisk og fysisk arbejdsrelateret vold, trusler eller chikane skærpes, og der er afsat 1,8 millioner kroner til at udvikle nye indsatser, der forebygger den slags.

Derudover fortsætter en række af de nuværende indsatser, der skal styrke arbejdsmiljøet.

Natarbejde kan være skadeligt for helbredet og kan for eksempel give gener for gravide og betyde øget risiko for visse former for kræft.

Der afsættes 500.000 kroner til et projekt, der skal rådgive medarbejdere og ledere om, hvordan man imødegår de risici, der kan være forbundet med natarbejde – eksempelvis hvis man arbejder mere end tre nattevagter i træk.

Konkret anbefales det dog, at gravide højest må have en nattevagt om ugen.

Når arbejdsgiveren bliver underrettet om, at en ansat med natarbejde er gravid, skal arbejdsgiveren senest 14 dage efter sørge for at planlægge arbejdet således, at den gravide ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen.