På landets hospitaler vil social- og sundhedsassistenterne udnytte deres faglighed. De vil anvende deres kompetencer, og de er grundstammen i afdelingen.
Sådan beskriver ledende sygeplejersker de social- og sundhedsassistenter, de har ansat i deres afdeling.
Det er en del af konklusionerne i en undersøgelse om social- og sundhedsassistenter på hospitaler, som FOA og Danske Regioner netop har udgivet.
”Jeg er imponeret over, at de hospitalsafdelinger, der medvirker, bruger social- og sundhedsassistenternes kompetencer maksimalt, og at de bliver ved med at hælde kompetencer på dem,” siger Sidsel Vinge, der har udarbejdet
rapporten, som kan hentes som PDF.
Rapporten indeholder interviews med 16 af landets ledende hospitalssygeplejersker og dækker over afdelinger med forskellige specialer. Sygeplejerskerne er udvalgt efter deres erfaringer med at integrere og udvikle social- og sundhedsassistenter. Formålet med analysen er blandt andet at afdække, hvordan social- og sundhedsassistenters kompetencer anvendes på hospitalerne, og hvordan de indgår i samarbejdet med resten af personalet.
Et arbejde med mange muligheder
Ifølge de ledende sygeplejersker er det hverken løn eller arbejdsvilkår, der motiverer social- og sundhedsassistenter til at søge arbejde på hospitaler. I stedet tiltrækkes de af, at de på hospitalerne har bedre mulighed for at gøre brug af deres kompetencer, end de har på de kommunale arbejdspladser.
”I kommunerne skelner man skarpt mellem hjemmepleje og sygepleje, mens man på hospitalerne har sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i samme personalegruppe. Derfor kan social- og sundhedsassistenterne arbejde mere selvstændigt, hvilket de også er uddannet til,” siger Sidsel Vinge.
Det er blandt andet viden om ernæring og mobilisering, lederne fremhæver som social- og sundhedsassistenternes stærkeste kompetencer. Derudover fremhæver de, at social- og sundhedsassistenterne er gode til at danne relationer til patienter, og at de generelt er i mere kontakt med patienterne, end sygeplejerskerne er.
Kernen af arbejdspladsen
Sidsel Vinge blev overrasket over, at ingen af de ledende sygeplejersker, der medvirker i undersøgelsen, ønskede en afdeling kun med sygeplejersker, hvis valget var frit.
I stedet fortalte de, at blandingen af social- og sundhedsassistenterne og sygeplejersker bidrager til en god kultur i afdelingerne. Og det er især, fordi social- og sundhedsassistenterne er gode til at danne relationer med kollegerne.
”Social- og sundhedsassistenter er typisk på afdelingerne i flere år end sygeplejersker. Derfor ved de ting om afdelingen, som er værdifuldt, når nye ansatte skal oplæres,” siger Sidsel Vinge.
Lederne bruger ord som ’kulturbærende’, ’grundstammen’ eller ’den faste kerne’, når de beskriver social- og sundhedsassistenterne, fordi de netop har en lang anciennitet og derfor et godt kendskab til både kollegaer og arbejdsmetoder.
Hvorfor social- og sundhedsassistenterne bliver lang tid i afdelingerne, kan ifølge Sidsel Vinge diskuteres.
”Enten er det fordi, de er glade for at være på afdelingen, eller også er det fordi, de kompetencer, de opnår, ikke kan overføres til andre steder. Det kan det derimod for sygeplejersker,” siger Sidsel Vinge.
Det vigtigste budskab
Efteruddannelse er et af de områder, der får mest opmærksomhed i analysen.
Mange af de ledende sygeplejersker påpeger, at der er væsentligt dårligere muligheder for efter- og videreuddannelse til social- og sundhedsassistenter, end der er til for eksempel sygeplejersker. Og det er ikke godt nok.
En af de adspurgte ledere siger for eksempel:
”Mit vigtigste budskab er, at når vi gerne vil ansætte assistenter, så er vi også nødt til at opføre os ordentligt. Vi kan ikke bare sige, at vi gerne vil have deres arbejdskraft, og så i øvrigt ikke tilbyde dem ret meget andet end en weekendvagt og en nattevagt og så ingen oplæring.”
Sidsel Vinge fortæller, at efteruddannelse er den største udfordring, lederne møder, når det kommer til at skabe et godt arbejdsmiljø for social- og sundhedsassistenter.
”Mange udvikler kompetencer lokalt i afdelingerne, men når social- og sundhedsassistenter skal efteruddannes udenfor hospitalet, løber de panden mod en mur,” siger Sidsel Vinge.
På hospitalerne oplever de, at de ikke kan få lov til at tilmelde sig social- og sundhedsassistentkurser, alene af den grund at de er social- og sundhedsassistenter. For eksempel kan de ikke melde social- og sundhedsassistenter ind til palliationsnetværket, til en diplomuddannelse i akutkardiologi eller til en uddannelsesdag om ernæring for KOL-patienter.
FOA: Rapporten skal bruges
Som nævnt er det ledende hospitalssygeplejersker, der har erfaringer med at integrere og kompetenceudvikle social- og sundhedsassistenter på deres afdelinger, som medvirker i undersøgelsen.
Derfor taler de ikke på vegne af alle hospitaler og sygehuse i landet. Nogle steder vil man formentlig ikke kunne genkende billedet af, at social- og sundhedsassistenter får lov til at udføre de opgaver, de rent faktisk er uddannet og har autorisation til.
”Der har været en kultur, hvor social- og sundhedsassistenter ikke er blevet anerkendt for deres uddannelse og det faglige kompetencelag, de har. Man har ikke set og fulgt med i udviklingen i deres uddannelse. I dag er de jo så kvalificeret og klar til opgaven,” siger formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen.
Hun er fuldt ud klar over, at det ikke er alle social- og sundhedsassistenter, der arbejder på hospitaler, som oplever, at deres kompetencer bliver udnyttet og taget alvorligt. Og det er netop det, som den nye analyse fra Sidsel Vinge skal være med til at hjælpe på.
”Vi skal bruge den her undersøgelse til at vise vores arbejdsgivere, hvor vigtig social- og sundhedsassistenternes opgaver er. Og så skal vi simpelthen ud og tale med arbejdspladserne. Og her skal vi også have vores lokale fagforeninger til at bruge rapporten. Den er lige til at gå ud og prikke arbejdsgiverne på skulderen med,” siger Tanja Nielsen og tilføjer, at netop bedre udnyttelse af kompetencer var noget,
der fyldte meget på det seneste årsmøde i sektoren.
”Det er jo den faggruppe, der har dårligst mulighed for videreuddannelse i regionerne. Men der er et stort behov for de her specialiserede uddannelsesgrene på landets sygehuse. På sygehusene er der jo ofte specialafdelinger, og her er man nødt til at blive dygtiggjort for at kunne udføre sit arbejde bedst muligt.”
Et blandet billede
Hos Danske Regioner har man også tænkt sig at bruge rapporten aktivt. Det fortæller regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen.
”Antallet af social- og sundhedsassistenter er stigende på vores hospitaler og har været det over en årrække. Og analysen viser jo, at der et enormt potentiale i brugen af social- og sundhedsassistenter til at løse de udfordringer, der er i sundhedsvæsenet,” siger han.
Heino Knudsen hæfter sig ved, at social- og sundhedsassistenterne er en værdsat jobprofil, som bidrager til tværfagligheden på hospitalerne. Han er dog også klar over, at det ikke er billedet på alle hospitalsafdelinger i hele landet.
”Der er ingen tvivl om, at der er forskel på, hvilke opgaver der løses fra afdeling til afdeling og hospital til hospital. Nogle steder er der en kultur, der har gjort, at det er vanskeligere at bringe alles kompetencer i spil,
” siger han.
”Vi skal sørge for, at ansatte på hospitaler i langt større grad kan arbejde sammen på tværs af faggrupper. Det handler om, at vi får flere ind i opgaveløsningen, så vi kan give endnu bedre hjælp til vores borgere. Der er helt klart behov for at fortsætte det arbejde. Og bruge kompetencerne på bedst mulige måde.”
Sammen med FOA vil Danske Regioner nu se på, hvordan undersøgelsens resultater kan anvendes bedst muligt.