Der skal også aftales nye principper for seniorordninger for de kommunalt ansatte sosu-medarbejdere. De har i dag ret til seniordage i det kalenderår, hvor de fylder 58 år – og altså 10 år før, de kan gå på folkepension.
Nu skal starttidspunktet ændres til, at seniordagene træder i kraft, 10 år før man kan gå få folkepension – og da pensionsalderen i 2035 hæves til 69 år, træder seniordagene først i kraft i det kalenderår, hvor man fylder 59 år.
De nye regler skal træde i kraft i 2026 og dermed gælde for alle, der er født i 1967 eller senere.
Derudover skal der aftales et princip om, at seniordage som udgangspunkt udbetales – uden dog at forhindre den enkelte i at vælge seniordage fremfor penge.
De nye regler gælder kun de faggrupper, der som følge af trepartsaftalen får højere grundløn eller anciennitetsløn. De gælder ikke de grupper, der alene får ekstra penge for skæve vagter.