En reform af arbejdsskadesystemet har været varslet i flere regeringsgrundlag og lovkataloger. Men det var først i 2022, at den daværende S-regering indgik en bred politisk aftale, der havde til hensigt at forbedre arbejdsskadesystem.
Det vigtigste mål for den nye reform er at nedbringe sagsbehandlingen.
Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag på 12 måneder, mens sager om erhvervsevnetab har taget næsten tre år at behandle.
Men lovforslaget har også givet panderynker og er blevet kritiseret af både fagforeninger og advokater. Det skyldes især reglerne om erstatninger for ulykker, hvor man mister dele af sin erhvervsevne. Derudover skal arbejdsskademyndigheder og jobcentre allerede den 1. januar 2023 stå klar til at kunne visitere skadelidte til den nye uddannelsesgodtgørelsesordning.
Her kan du læse det vigtigste om arbejdsskadeloven:
Den er vigtig for alle, der går på arbejde. Der er ingen, der planlægger at komme til skade. Men når uheldet er ude, er det vigtigt, at vi har et ordentligt sikkerhedsnet, der griber folk, så de ikke skal gå fra hus og hjem på grund af en arbejdsskade.
Måske. Hvis du har fået en arbejdsskade, der er så slem, at du ikke kan vende tilbage til dit fag, kommer der en mulighed for, at du kan videreuddanne dig i op til 4 år på 83 procent af din hidtidige løn. Men reglerne er strenge, og det er ikke mange, der vil opfylde kravene til ordningen.