De igangværende trepartsforhandlinger om lønløft til udvalgte grupper i den offentlige sektor kom til at spille en kæmpe rolle på FOA-kongressens førstedag.

Formand Mona Striib sidder selv i forhandlinger med regering og arbejdsgivere både mandag og onsdag, mens kongressen finder sted. Derfor kunne hun i sin beretning komme med en dugfrisk status til de 572 delegerede i Aalborg.

”Jeg går efter det bedst opnåelige resultat. En hel bunke af vores medlemmer vil skælde ud over, at de ikke var udset til at få et særligt løft. Men det, vi ikke får via treparten, det lander på overenskomstbordet. Det hele er nu så tæt smeltet sammen, at forligsmandsloven formentlig kommer i spil. Det kan være forudsætningen for, at vi kan komme i mål,” sagde Mona Striib.

Hvis det bliver en realitet, vil det medføre en sammenkædet afstemning, der vil gøre det markant sværere for utilfredse grupper at få et nej igennem, når der skal stemmes om de nye overenskomster. Det vil dermed erfaringsmæssigt øge sandsynligheden for, at afstemningen ender med et ja.

6,8 milliarder gode grunde

 Mona Striib var meget omhyggelig med ikke at referere et ord fra selve forhandlingsrummet, men hun lagde ikke skul på, at der er tale om et usædvanligt vanskeligt forløb.

”Der er 6,8 milliarder gode grunde til indgå den aftale,” sagde Mona Striib – med reference til puljens størrelse i kroner, når løftet er fuldt indfaset i 2030 – og fortsatte:

”Der er tale om et lønløft til den offentlig sektor i varige midler, og det ligger ved siden af reguleringsordningen. Men det er noget af det mest komplekse og komplicerede, vi har været i. Er der mon stadig sammenhold i fagbevægelsen til at indgå en trepartsaftale – ja, det er der,” sagde Mona Striib.

Hun betegnede forhandlingerne som ”ét skridt frem og 10 tilbage”.

”Hvis en overenskomstforhandling foregik i samme tempo, så ville vi være færdige i 2028. Jeg skal forhandle i morgen (onsdag, red.), men jeg kommer ikke tilbage med armene over hovedet om lidt. Der går et stykke tid, før vi er færdige,” forudså hun.

Tocifret lønstigning

Mona Striib satte også ord på, hvor stor lønstigningen til medlemmerne bør være ved overenskomstaftalen i foråret 2024:

”Det bør være mindst en tocifret ramme. Det fortjener I.”

I det hele taget fyldte en ordentlig og retfærdig løn – eller manglen på samme – en stor del af beretningen og debatten. Mona Striib gjorde blandt andet rede for, hvorfor FOA bakkede op om lønstrukturkomitéens arbejde. Der blev også talt om uligeløn og lokalløn.

Én af dem, der var på talerstolen, var næstformand i FOA Nordjylland Anja Christine Søe. Hun advarede mod situationer, hvor lokallønspengene forvaltes af MED-systemet med det resultat, at ledelse og andre medarbejdergrupper kan sørge for, at pengene går FOA-medlemmernes næse forbi.

”Jeg har hørt om MED-udvalg, der har brugt lokallønsmidlerne til julegaver til medarbejderne. Et andet sted gik pengene til de medarbejdere, der havde taget to moduler af en diplomuddannelse. Vi skal have vores andel af lokallønnen. Det er en kerneopgave for FOA at forhandle løn for medlemmerne, og den opgave skal vi tage tilbage,” sagde hun.

Mere markant klimaprofil

Klimakampen og ungdommen fyldte også i den efterfølgende debat – nogle gange hver for sig og andre gange i sammenhæng.

René Strunch, der er konstitueret formand for den pædagogiske sektor i FOA Vestsjælland, mente således, at en forstærket klimakamp også kunne være med til at gøre FOA interessant for unge, og han så ingen modsætning mod at få en mere markant klimaprofil, samtidig med at økonomisk ulighed bekæmpes.

FOA Odenses ungdomsrepræsentant Rikke Riis Jensen var også klar med en opsang til de delegerede i salen:

”Ungdommen vil se nogle, de kan se sig selv i. Hvis vi investerer i fremtiden, skal vi investere i ungdommen,” sagde hun og tilføjede, at hun var ked af det, der efter hendes mening, er en manglende prioritering af ungdommen fra FOAs side.

”Vi skal tænke rigtig meget mere over, hvordan vi får ungdommen ind i fællesskabet – er det dem, der skal ændre sig, eller er det os? Jeg håber, vi er modige. Uden ungdommen kan vi lige så godt lukke os selv.”

Skrot budgetloven

En anden bredside blev afleveret mod den budgetlov, der år efter år tvinger kommuner ud i besparelser på velfærd, selv om de i nogle tilfælde har penge nok.

”Budgetloven er den trojanske hest, der langsomt, men sikkert, slider velfærdsstaten ned dag for dag. I stedet for et frontalt angreb på velfærdsstaten, har man valgt en langsom nedslidning, og vi har forsømt som fagforening at gøre noget ved det,” sagde Jan Hoby, som er næstformand i LFS, sammenslutningen af københavnske pædagogisk ansatte.

”Så længe budgetloven eksisterer, så længe vil nedslidningen af velfærdsstaten fortsætte med uformindsket styrke,” tilføjede han og opfordrede til et kommunalt oprør.

I sin afsluttende replik gav FOA-formand Mona Striib ham ret langt henad vejen.

”Sådan som budgetloven er beskrevet, spærrer den for, at kommunerne kan opføre sig bare lidt fornuftigt,” sagde hun.

”Lige nu kommer budgetloven til gennemsyn igen i 2033, men jeg er enig i, at vi skal kræve, at det sker før, for det er fuldstændig tåbeligt, det der foregår. Vi har nogle akutte huller i den kommunale velfærd, og vi har også nogle uforklarlige forskelle, som vi skal være nysgerrige på og dykke ned i.”