Først blev hun fyret efter en anklage om at stjæle medicin
fra sin arbejdsplads. Så blev hun mistænkt for at være misbruger. Derefter blev
hun tvunget til at aflevere urinprøver hos sin egen læge to gange om ugen. Og
endelig skulle hun medvirke i en undersøgelse hos en psykiatrisk speciallæge.
Det er i meget korte træk beskrivelsen af en sag, der
startede sidst i marts og kunne have kostet en 34-årig social- og
sundhedsassistent sin autorisation.
Så vidt kom det ikke til at gå. Efter at hun i løbet af knap
fem måneder har afleveret 29 negative – og dermed rene – urinprøver, valgte Styrelsen
for Patientsikkerhed (STPS) forleden at afslutte sagen med en kortfattet
meddelelse. Her fremgik det blandt andet, at der ikke længere er forhold, der
giver anledning til mistanke om misbrug.
På grund af sagens omstændigheder, ønsker hun ikke at stå frem med navn.
Per Rasmussen
Skulle kontrolleres for tilbagefald
Men dermed er sidste punktum endnu ikke sat.
For det første har politiet endnu ikke behandlet den anmeldelse om tyveri af medicin, kvindens arbejdsplads – et psykiatrisk hospital – indgav mod kvinden i maj i år. Det er hovedpersonen voldsomt træt af.
”Jeg er uskyldig og vil bare gerne have den sag sluttet,” siger den 34-årige, som på grund af sagens særlige omstændigheder ikke ønsker sit navn frem. Fagbladet FOA kender hendes identitet.
For det andet har mistanken om et misbrug fra starten været både utidig og urimelig. Det mener Anne Signora Toft, der er advokat i FOA og repræsenterer den 34-årige social- og sundhedsassistent.
”Der var ingen dokumentation for misbrug eller misbrugsadfærd, da styrelsen interviewede social- og sundhedsassistenten i foråret. Alligevel var det risikoen for et muligt ’tilbagefald til misbrug’, der blev brugt som argument, da kvinden blev bedt om at aflevere to urinprøver hver uge,” siger advokaten og kalder det ’uartigt’, at styrelsen brugte den formulering i henvendelsen til kvindens læge:
”Her signaleres det jo, at hun som minimum har været misbruger. Og det værste er næsten, at styrelsen gentog formuleringen, da den i september spurgte kvindens læge, om de første mange urinprøver havde afsløret tilbagefald i misbruget.”
Nej til at teste kvindens egen teori
Mistanken udsprang af den urinprøve, som social- og
sundhedsassistenten afleverede i forbindelse med mødet med styrelsen den 28. april
i år. Her viste analysen spor af stoffet THC, der findes i cannabis.
Det stillede den 34-årige sig aldeles uforstående overfor. Hun
havde aldeles ikke røget hash. I bedste fald kunne der, oplyste hun på mødet,
være tale om stoffet HHC, som kunne stamme fra to sug fra den e-cigaret, hun
havde haft i munden et par dage forinden.
E-cigaretten tilhørte en ven, og væsken var købt i Danmark
og indeholdt netop HHC, men social- og sundhedsassistentens teori er aldrig
blevet efterprøvet.
Ved den såkaldt konfirmatoriske prøve, der efterfølgende
blev foretaget på et svensk laboratorium, blev der også fundet spor af THC.
Advokat Anne Signora Toft har flere gange bedt styrelsen
svare på, om det svenske laboratorium, der analyserede den første urinprøve,
rent faktisk testede for både THC og HHC – og om det såkaldte urinkontrolsystem
rent faktisk kunne have målt forskellen mellem THC og HHC.
Det svar har hun aldrig fået. Og et telefonnotat fra 4. maj afslører,
styrelsen heller ikke ønskede at udtale sig om, hvorvidt det havde været muligt
at teste for både THC og HHC, før det konfirmatoriske svar blev sendt til
styrelsen.
”Det er bestemt ikke tilfredsstillende. Det krænker jo
social- og sundhedsassistentens retssikkerhed, at den mulighed hverken kan
bekræftes eller udelukkes,” siger Anne Signora Toft.
Styrelse beklager sin retorik
I den nyeste meddelelse fra styrelsen beklages det, at man
ikke har været tydeligere i kommunikationen vedrørende muligheden for
yderligere undersøgelser af urinprøven.
”Vi har derfor ikke mulighed for at besvare dine spørgsmål
omkring, hvorvidt kontroltestsystemet er egnet til at måle forskellen mellem
THC og HHC, og tillige mængden af den målte THC, idet dette ikke undersøges,”
hedder det i meddelelsen til advokaten.
Her beklages det også, at hun har oplevet styrelsens retorik
overfor den 34-årige som ’uværdig’.
”Det har vi taget til
efterretning,” skriver STPS.
Overhørte erklæringer fra to læger
I dag undrer Anne Signora Toft
sig over, at styrelsen ikke afsluttede sagen på baggrund af den klokkeklare
konklusion i den speciallægeerklæring, der blev afleveret den 28. august.
Her lød vurderingen, at kvindens helbredsmæssige forhold ikke betød, at hun var til fare for patienterne, og at hun kunne fortsætte sit arbejde som social- og sundhedsassistent på ’forsvarlig vis’. På det tidspunkt havde hun afleveret ti rene urinprøver.
”Styrelsen burde have lukket
sagen den dag,” siger Anne Signora Toft.
Det skete ikke. Og det skete
heller ikke, da kvindens læge midt i september – på baggrund af 16 urinprøver –
noterede, at der ikke var tegn på tilbagefald. Og derfor nåede kvinden i alt at
aflevere 29 rene urinprøver, før hun slap for de to ugentlige besøg hos sin
læge.
”Det virker helt vildt, at
styrelsen holdt fast i fortsat at kontrollere hende. Det er jo et voldsomt
indgreb, og jeg har bedt om en forklaring på, hvad styrelsen har foretaget sig
i sagen de seneste to måneder af forløbet,” siger advokaten.
Svarer kun generelt
Fagbladet FOA har bedt styrelsen forklare, hvorfor den ikke reagerede på spørgsmålet om, hvorvidt urinkontrolsystemet rent faktisk kunne tjekke for begge stoffer. Og vi har spurgt, hvorfor kontrollen af den 34-årige fortsatte efter de første lægeerklæringer og underretninger om udelukkende rene urinprøver.
Styrelsen vil ikke kommentere enkeltsager, men henviser i en mail til, at man generelt har en ’pligt til at se på en individsag, hvor der er rejst begrundet bekymring for, at en autoriseret sundhedsperson har et egnethedsproblem eksempelvis i form af misbrug’.
Det skriftlige svar fastslår også, at styrelsen ikke foretager yderligere test, når den konfirmatoriske analyse bekræfter mistanken. Sker det, har styrelsen et ’tilstrækkeligt lovmæssigt grundlag’ til at begynde en tilsynssag.
Derefter er det op til styrelsen at foretage en konkret vurdering af, hvornår den enkelte sag er tilstrækkelig oplyst, hedder det i svaret
– uden at styrelsen altså forholder sig til, om den kunne have stoppet kontrollerne af den 34-årige på tidligere tidspunkt.
Skal nok komme tilbage
Social- og
sundhedsassistenten har haft arbejde, siden hun blev fyret fra sin daværende
arbejdsplads. Men netop nu er hun uden job og går sygemeldt, fordi hun kort før
jul skal opereres for en skade i albuen.
”Sammenlignet med det andet
forløb er det ret banalt. Jeg skal nok komme tilbage. Så mit største ønske
lige nu er, at politiet lukker sagen.”