”Hej, og velkommen til.”

Den sætning har social- og sundhedsassistent Tina Westerholm Jensen sagt til intet mindre end syv nye chefer på tre år. Og der er en ottende på vej. Hun arbejder på plejecentret i Generationernes Hus i Aarhus – et særligt bofællesskab på syv etager, der indeholder plejehjem, plejeboliger, almene boliger, daginstitution, ungdomsboliger og handicapboliger.

Huset blev etableret for tre år siden og havde en ret hård start. Udover at coronapandemien ramte kort efter åbningen, har der været store udskiftninger på ledelsesfronten. Syv chefer er kommet og gået, når man regner både forstandere, viceforstandere og driftschefer med. Men også blandt plejepersonalet har der været stor udskiftning.

”På et tidspunkt havde vi fire, der gik på barsel samtidig. Fire nye kom til, hvor to af dem rejste igen. Vi har også haft otte stresssygemeldinger. Mig selv inklusive,” siger Tina Westerholm Jensen, som også er tillidsrepræsentant.

Læs også: Så ofte skifter FOAs medlemmer leder: ”Får alarmklokkerne til at ringe” 

Konsekvensen er sygemeldinger

Både Tina Westerholm Jensens egen og nogle af kollegernes stresssygemeldinger har været direkte konsekvenser af uroen på ledelsesgangene.

”For mig var det oveni ledelsesskiftene et stort pres, at jeg var den eneste social- og sundhedsassistent i mit hus. Jeg følte mig så forbandet forpligtet, og jeg led under den der ansvarsfølelse. Den følelse kan jo være ren gift, men også det, der driver os fremad. Men jeg er stædig, fordi jeg gerne vil lykkes, så det endte med, at jeg var sygemeldt i fire uger tilbage i februar,” siger Tina Westerholm Jensen.

Uro blandt borgere og personale

De mange flygtige ansættelser har haft stor betydning for både fagligheden og trivslen på jobbet, og i nogle perioder har personalet på plejecentret bestået af 65 procent ufaglærte.

”Det betyder et kæmpe fald i fagligheden og en stor usikkerhed. Der er udfordringer med patientsikkerheden, borgersikkerheden, kompetenceniveauerne og sygeplejen. Du ved aldrig, hvem der er der, når du møder ind om morgenen, eller hvilke kompetencer vedkommende har,” siger Tina Westerholm Jensen.

Når en leder har forladt Generationernes Hus, har det skabt uro både blandt personalet og borgerne, som igen skal forholde sig til en ny chef og en ny måde at gøre tingene på.

”Det er forstyrrelse på forstyrrelse, og det stresser helt vildt. Ikke kun os selv, men også borgerne, fordi en ny leder ofte har sin måde at gøre tingene på. Det kan være, vi skal lave om i måden, vi mødes om frokosten på for eksempel. Det reagerer borgerne på, og det er jo os på gulvet, der ser og mærker det,” siger Tina Westerholm Jensen.

For et års tid siden fik hun og kollegerne et hold på tre nye chefer, som startede samtidig, og de har indtil videre holdt fast.

”Vi er ved at finde vores ben sammen,” siger hun.

Leder: Ærgerligt og beklageligt

Blandt de forholdsvis nye ledere er Kristian Dall, som er øverste leder af Generationernes Hus. Han kalder sygemeldingerne ”dybt ærgerlige og beklagelige”.

”Jeg er oprigtigt ked af – og det er hele organisationen – at nogen har oplevet at blive syge af de mange ledelsesskift,” siger han.

Han forklarer, at flere faktorer har gjort opstarten svær. Coronanedlukningen gjorde, at indflytningshastigheden var langsommere end ventet, og det pressede økonomien.

”Og så har den organisatoriske kompleksitet sammen med forventningerne om en nyskabende tilgang til velfærd gjort, at det har taget længere tid for organiseringen at falde på plads. Det har presset hele organisationen,” siger han og fortæller, at de blandt andet er ved at ansætte to nye viceforstandere til at bistå ledelsen.