I årevis har ansatte i psykiatrien råbt op om behovet for ikke at fremgå med fuldt navn på ID-kort og i patientjournaler, fordi risikoen for at blive opsøgt af tidligere patienter i privatlivet skaber utryghed.

Fra 2024 bliver en del af ønsket så til virkelighed for medarbejdere i Region Sjælland, idet de får mulighed for kun at fremgå med fornavn på sit ID-kort.

”Aftaleparterne er enige om, at alle medarbejdere, der måtte ønske det, med ledelsens godkendelse kan blive midlertidigt fritaget for at få deres fulde navn på ID-kort,” står der i regionens budgetaftale for næste år.

Muligheden har også eksisteret tidligere, men kun på baggrund af en konkret hændelse. Fremover vil en følelse af utryghed være nok, forklarer koncerndirektør Jesper Gyllenborg til DR.

”Det er en lille ting at fjerne efternavnet, og vi har hele tiden sagt, at den relation, man har til borger eller patient, ikke ligger i efternavnet. Så ros til Region Sjælland for at tage initiativet,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.

I Region Midtjylland tillader man allerede alle sine medarbejdere i psykiatrien at fjerne efternavnet, hvis det gør en utryg. Fjerner medarbejderen efternavnet, får ledelsen en besked gennem systemet for at kunne afdække, om der kan gøres yderligere for at minimere medarbejderens utryghed, oplyser regionen i en mail.

Blandt de ansatte i psykiatrien er 96 procent enten helt eller delvist enige i, at de vil gøre brug af navnebeskyttelse, hvis det er en mulighed. Det viste en undersøgelse blandt FOAs medlemmer i 2021.

Fagbladet FOA har tidligere fortalt Keld Johansens historie, der blev opsøgt at en vred patient på hjemmeadressen. Og om Jacob Vind Wehl, der har været nødsaget til at forlade faget – blandt andet fordi en patient, der vidste hvor han boede, truede med at dræbe hans børn og kone.

Region Sjællands initiativ giver imidlertid ikke medarbejderne mulighed for nogen form for anonymitet ved journalføring. Lovmæssigt har muligheden ellers eksisteret siden 1. juli 2021, hvor en ny bekendtgørelse for journalføring trådte i kraft.

Læs også: Loven er på plads, men sundhedspersonale kan fortsat ikke navnebeskyttes

16 måneder senere – i oktober sidste år – varslede Danske Regioner så, at en løsning er klar i 2024. Med den vil patienter, der har udvist truende, chikanerende eller voldelig adfærd, ikke få adgang til navne på medarbejdere, der har behandlet eller læst i den pågældende patients journal.

Ifølge Tanja Nielsen er arbejdet med at sikre medarbejdere i psykiatrien navnebeskyttelse gået ”alt for langsomt”.

”Vi har en stor udfordring med, at vores medlemmer ikke kan føle sig trygge, og man burde for længe siden have sørget for, at man kan fjerne efternavnet på navneskilt og være anonym, når man dokumenterer i systemerne. Vi anerkender, at det er svært at ændre systemerne, men det har været et kendt problem i årevis,” siger Tanja Nielsen.

Sektorformanden er ikke overbevist om, at Danske Regioners bebudede løsning vil medføre den nødvendige tryghed for medarbejderne.

”Jeg er ikke fortrøstningsfuld omkring, at man som medarbejder når at møde en borger, før man ved, om vedkommende kan være farlig, og først på den baggrund bliver godkendt at blive pseudonymiseret i journalsystemet. Det burde være den anden vej rundt, så man er anonym, medmindre man fravælger det. Det er vores ønske. For ellers kommer vi til at have medarbejdere, der får lov til at være anonyme, når skaden så at sige er sket,” siger Tanja Nielsen.

Læs også: Ansatte kræver navne-beskyttelse: ’Han vidste, hvor jeg boede og truede med at sprætte mine børn op’

Fagbladet FOA har forgæves forsøgt at få et interview med Region Sjælland – blandt andet for at få svar på, om regionen mener, at alle medarbejdere der måtte ønske det, også skal have mulighed for at være anonyme ved journalføring.

I budgetaftalen bemærker regionen, at den sammen med Danske Regioner vil arbejde for, at ”den systemmæssige løsning kan implementeres hurtigst muligt i 2024.”