Det handler om meget mere end en madpakke, når forældre hvert andet år stemmer om madordningerne i deres børns dagtilbud. Det handler om sundhed, det handler om dannelse, og det handler om at undgå ulighed blandt de mindste i vores samfund.

Så skarpt er perspektivet ifølge professor Bent Egberg Mikkelsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Han har i årevis forsket i ’bæredygtigt forbrug i udespisningen’ med særligt fokus på kommunernes fødevarestrategier og interesseret sig særligt for blandt andet skoler og dagtilbud. Og ud fra et ernæringspolitisk perspektiv har han svært ved at forstå, at politikerne reelt har overladt ansvaret for frokostordninger til forældrene i den enkelte daginstitution.

”Min grundholdning er, at frokostmåltidet bør udgøre en del af velfærdsforsyningen i dagtilbuddene. God og kærlig mad skal være lige så naturligt som god og kærlig omsorg. Ligesom vi tager hånd om børnenes uddannelse, bør vi også tage ansvar for deres dannelse og læring om noget så simpelt som at spise ordentligt,” siger Bent Egberg Mikkelsen.

I følge dagtilbudsloven kan den enkelte kommune faktisk beslutte, at maden er en del af ydelsen i dagtilbuddene. Den mulighed benytter en række kommuner især i deres vuggestuer.

Men langt flertallet af kommuner foretrækker den – set med kommunale briller – lidt billigere model, hvor forældrene betaler separat for børnenes mad og hvert andet år har mulighed for at fravælge den model og erstatte frokosten med børnenes egne madpakker.

Som beskrevet i Fagbladet FOA har dette madvalg udviklet sig til noget, der minder om et regulært frokostbureaukrati. Både politikere, embedsmænd og institutionsledere giver udtryk for, at ordningen er overflødig, fordi resultatet af afstemningerne er afgjort på forhånd: Forældre siger ja til at betale børnenes mad i institutioner med eget produktionskøkken, men de ofte siger nej i institutioner, der kun har anretterkøkken. Det kan blandt andet skyldes utilfredshed med den mad, der leveres udefra.

I Forældrenes Landsorganisation FOLA er formanden Signe Nielsen entydigt træt af de mange afstemninger og den forskel, der kan være i de kommunale madtilbud. Hun tilslutter sig lige så entydigt professor Bent Egberg Mikkelsens linje.

”Vi skal af med den valgmulighed. Alle børn skal have adgang til et sundt og nærende måltid hver dag, der skal ansættes personale til at lave maden i alle institutioner, og det bør slet ikke muligt at bygge nye dagtilbud uden et produktionskøkken,” siger Signe Nielsen.

Tilsvarende er FOA samt Kost og Ernæringsforbundet – de to fagforeninger, der organiserer de ansatte i dagtilbuddenes køkkener – også varme tilhængere af at skrotte madvalgene. Sund mad i alle vuggestuer og børnehaver bør være en selvfølge. Præcis som det var tanken, da dagtilbudsloven blev ændret i 2009, men i sidste øjeblik fik Venstre, Konservative Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kolde fødder og sikrede forældrenes ret til at vælge den kommunale mad fra.

”Det er pjat at holde fast i systemet. Fagbladet FOAs undersøgelse understreger jo, at forældre gerne vil betale for børnenes mad, når de er sikre på, at kvaliteten er i orden. Og det er den de steder, hvor maden bliver lavet i institutionen. Så løsningen er, at alle dagtilbud har et produktionskøkken,” siger Pia Heidi Nielsen, der er formand for Kost og Servicesektoren i FOA.

”Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har indflydelse på voksenlivet. Derfor bør madordninger være en del af kernevelfærden og en beslutning, der derfor ikke skal tages hvert andet år; hverken af politikere eller til tilfældige forældremøder,” siger Ghita Parry, der er formand for Kost og Ernæringsforbundet.

Ifølge professor Bent Egeberg Mikkelsen er det et politisk spørgsmål at tage ansvar for børnenes mad.

”Men min pointe gælder ikke kun dagtilbud. Det gælder også skolerne, hvor det her område er helt ureguleret og minder mest om det vilde vesten. Lige nu er op til den enkelte kommune, hvad man vil gøre uden nogen form for hjælp fra regeringen.  Problemet er, at regeringen dybest set ikke tør tage opgøret og gå ind i et ordentligt fremtidsrettet madprojekt, der gælder alle ligesom i eksempelvis Sverige og Finland,” siger professoren og undrer sig over regeringens tøven:

”Det er faktisk ganske paradoksalt, fordi det er en af de få ting, man kan gøre for at fremme sundere spisning og mere bæredygtigt fødevareforbrug og samtidig være helt sikker på at have hovedparten af befolkningen bag sig.”