Mere end 100 oprørte forældre mødte op for at aflevere deres høringssvar personligt til borgmester Karsten Längerich (V), da høringsfristen på Allerød Kommunes katalog over effektiviseringer forud for budgetforhandlingerne for 2024 udløb.

”Som forældre gør det ondt helt ind i hjertet at læse dette innovationsnotat,” lyder det i høringssvaret, der er skrevet af den samlede gruppe af forældrebestyrelser fra daginstitutionerne og dermed repræsenterer mere end 1.500 forældre. Høringssvaret  gælder alle de 44 effektiviseringsforslag, og især det såkaldte innovationsforslag, der går på, at man skal gå fra den 50/50 fordeling mellem uddannet pædagogisk personale og medarbejdere uden en pædagogisk uddannelse og reducere den helt ned til 30/70-fordeling, har skabt vrede hos forældrene.

Læs også: Ny undersøgelse: Mange dagtilbud har utilstrækkelig kvalitet

Det vil sige, at hvis innovationsforslaget bliver gennemført, skal der kun være 30 procent pædagoger og pædagogiske assistenter og 70 procent pædagogmedhjælpere i dagtilbuddene i Allerød Kommune. Samtidig skal pædagogerne have en ny rolle som faglige fyrtårne, så de også får en rådgivende funktion.

”Man begynder at tvivle på, om man har lyst til at blive boende i en kommune, der har så lave ambitioner på børneområdet,” siger Marie Louise Rolffes, der er forperson i Engholm-klyngen i Allerød og selv har et vuggestuebarn og et barn i børnehaven.

”Da jeg først så forslaget, tænkte jeg, at det var usagligt. For det første er der ingen andre kommuner, der før har prøvet en så lav andel af uddannet personale i daginstitutionerne, så de har ingen data eller grundlag for at gøre det. Og så refererer de selv til den kvalitetsrapport, der siger det modsatte. At uddannet personale er uhyre vigtigt for den pædagogiske kvalitet. Det er forargeligt, og jeg er ærligt talt i tvivl, om jeg ville anbefale denne her kommune til andre børnefamilier,” siger Marie Louise Rolffes.

Læs også: ”Det kan sagtens være, at vi om 20 år kommer til at se på TikTok, som vi i dag ser på rygning”

Der er da heller ingen andre kommuner, der har forsøgt sig med så lav en andel af uddannet personaler. Da Viborg Kommune diskuterede spørgsmålet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, lød det fra borgmesteren, at man ville se på, om andelen skulle blive en smule mindre. I Frederiksberg Kommune diskuteres det også, om pædagogandelen skal sænkes til 50 procent fra 2024. I Glostrup sænkede man den sidste år fra 70 til 65 procent.

Helt generelt er uddannelse en af de væsentligste parametre, når det gælder kvalitet i daginstitutioner, lyder det fra Lone Svinth, lektor i pædagogisk psykologi på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, der understreger, at hun ikke kommenterer specifikt på forslaget i Allerød Kommune.

”Det er afgørende vigtigt for børns trivsel og udvikling, at der er uddannet personale, der har kendskab til blandt andet børns psykosociale udvikling. Når kommunerne arbejder med at sætte pædagogandelen ned, så er det et helt forkerte skridt at tage,” siger Lone Svinth og understreger, at det er helt modsat den vision, der var, da man vedtog aftalen om minimumsnormeringer, der skulle sikre en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn fra 2024. Her lød det nemlig, at andelen af uddannet pædagogisk personale ikke måtte falde, en præmis, kommunerne nu ikke længere skal overholde.

”Men denne her udvikling går lodret imod de visioner, man havde,” siger Lone Svinth.

Kvaliteten er i forvejen for lav

Noget andet er den nationale kvalitetsundersøgelse, der i foråret konkluderede en alt for lav kvalitet i de danske dagtilbud.

”Undersøgelsen viste, at vi har store problemer med kvaliteten i de danske daginstitutioner, og det her skridt er ikke med til at trække i den rigtige retning. Vi har masser af mistrivsel blandt børn og unge, også blandt de yngste. Og man kan godt være bekymret for, at tiltag som at sænke pædagogandelen kan gøre de problemer endnu større. At have med de yngstes trivsel og udvikling at gøre er et krævende og komplekst arbejde, som kræver stor viden og uddannelse,” siger Lone Svinth, og peger på, at det kan komme til at ramme kommunerne i nakken at spare, når børnene er små.

”Det er en meget begrædelig situation, at kommunerne er så hårdt spændt for, at de bliver nødt til at forringe kvaliteten. Hvis man ikke får taget hånd om børns trivsel og udvikling i dagtilbuddene, vil problemerne kun vokse, når børnene kommer i skole.”

Læs også: Forfatter til dagplejebog: ”Jeg håber, bogen kan give dagplejerne et nyt blik på sig selv”

Borgmester Karsten Längerich i Allerød Kommune glæder sig over mødet med forældrene onsdag morgen, selvom forslaget fik hug. Det er en god tilgang til den demokratiske proces, understreger han, inden han forklarer, at forslaget om at reducere andelen uddannet personale kun er et ud af mange forslag, som kommer fra forvaltningen, og som politikerne nu skal se på, inden budgettet skal være lagt i oktober.

”Der er altså ikke nogen som helst politisk prognose om nogen som helst politisk beslutning. Og jeg så tror jeg også godt, at jeg kan tale for alle andre partiers vegne, at lige præcis det her forslag måske ikke lige er det forslag, vi jubler mest over. Der er nok andre steder, vi kan innovere og effektivisere først.”

At det allerede nu er svært at rekruttere pædagoger, og at man derfor bliver nødt til at overveje, hvordan pædagogerne så bliver brugt – som faglige fyrtårne for eksempel – er den ene side af mønten.

”Den anden er kommunens rammevilkår og de penge, vi har med at gøre. Det er det, det starter med. Hvis man fra Christiansborgs side vil have, at kommunerne skal spare, så gør det. Gør det åbent og ærligt. Det der med at man går ud og siger, at nu får kommunerne penge til en ting, og så dagen efter bliver vi cuttet to milliarder til PL (pris- og lønudvikling red.). De penge skal vi nu til at finde. Ingen af os synes, det er sjovt at køre de her forslag igennem og bede vores forvaltninger om at få katalogerne. Men et eller andet sted skal dække det hul, vi får fra staten,” siger borgmesteren.

Marie Louise Rolffes fra forældrebestyrelsen i Engholm-klyngen håber da også, at forslaget bliver taget af bordet.

”Sidste år sagde de, at en 50/50 andel kun var midlertidig. I år foreslår de så, at den skal sænkes til 30/70. Som bekendt er det de første 1.000 dage i et barns liv, der er de vigtigste, og jeg synes, forslagene viser, at man tænker kortsigtet på det her område. Det bliver jo kun dyrere på sigt ikke at prioritere børnene.”